Fodbold

Chelsea hyrer Rafael Benitez sæsonen ud

Den engelske storklub har reageret hurtigt efter onsdagens fyring af Roberto Di Matteo og ansat spanier

Rafael Benitez er ansat som ny træner for Chelsea. Foto: Scanpix

Rafael Benitez er ansat som ny træner for Chelsea. Foto: Scanpix

LONDON:Chelsea har ansat den tidligere Liverpool-manager Rafael Benitez for resten af sæsonen, efter at den engelske storklub onsdag valgte at fyre Roberto Di Matteo.

Benitez får dermed til opgave at få Chelseas spillere op i omdrejninger efter en måned, hvor holdet har byttet førstepladsen i Premier League ud med tredjepladsen.
Spanieren har sin første arbejdsdag torsdag, og Benitez får kun få dage til at forberede sine spillere til det kommende brag på Stamford Bridge mod Premier Leagues førerhold Manchester City på søndag.
Det er dog mindre sandsynligt, at den 52-årige spanier kan få Chelsea videre fra gruppespillet i Champions League, efter at de regerende CL-mestre tirsdag tabte 0-3 til Juventus.
Chelsea skal om to uger slå FC Nordsjælland og samtidig håbe på, at Juventus ikke får point på udebane mod Shakhtar Donetsk. Det var tirsdages nederlag i Torino, der udløste fyringen af Roberto Di Matteo.
Fyringen var lidt af en overraskelse, da Di Matteo for et halvt år siden sikrede Chelsea den første Champions League-titel, som har været klubbens officielle mål, efter at den russiske oliemilliardær Roman Abramovich købte sig til magten for otte år siden.
Benitez var fra 2004 og seks år frem manager for Liverpool, og derfor har han stor erfaring med spillet i Premier League./ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst