Chelsea-stjerne straffes i Clattenburg-sag

Chelsea anmeldte dommer Mark Clattenburg for upassende sprogbrug i en ligakamp. Nu har sagen taget ny drejning

Chelsea-stjerne straffes i Clattenburg-sag

Det engelske fodboldforbund, FA, har straffet Chelsea-spilleren John Obi Mikel med tre kampes karantæne og en bøde på 60.000 pund (554.000 danske kroner) for upassende sprogbrug mod dommer Mark Clattenburg.

Chelsea-stjernen opsøgte Clattenburg i dommerens omklædningsrum efter Premier League-kampen mod Manchester United tidligere i efteråret.

Chelsea anmeldte kuriøst nok selv Clattenburg til FA for upassende sprogbrug mod to af klubbens spillere - heriblandt 25-årige Mikel.

Men det engelske fodboldforbund valgte efter at have gransket anklagerne at droppe sagen mod dommeren. Og Clattenburg var tilbage som ligadommer i sidste weekends spillerunde.

Mikel, som onsdag fik forlænget sin kontrakt med Chelsea frem til sommeren 2017, går på grund af karantænen nu glip af Premier League-kampene mod Sunderland og Aston Villa samt Liga Cup-kampen mod Leeds.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.