Fjerritslev

Chikane i trafikken: Kørte galt og ramte træ

En 20-årig kvinde kørte galt, angiveligt efter at være blevet chikaneret af anden bilist

Arkivfoto: Claus Søndberg

Arkivfoto: Claus Søndberg

FJERRITSLEV:En 20-årig kvinde blev mandag aften formentlig chikaneret så meget af en anden bilist, at hun kørte galt og ramte et vejtræ. Kvinden brækkede benet ved uheldet, oplyser vagtchef Henrik Beck, Nordjyllands Politi.

Kvinden har forklaret, at episoden skete omkring klokken 22 ved Fjerritslev, hvor hun havde følt sig chikaneret af en forankørende bil. Ifølge kvinden bremsede den anden bil pludseligt hårdt op, og da hun ville undvige, mistede hun herredømmet over sin bil og ramte et vejtræ.

Den 20-årige brækkede benet ved uheldet, og der var en kort overgang ild i bilen, som dog gik ud af sig selv, fortæller vagtchefen.

Den anden bil kørte fra uheldsstedet, men vidner har beskrevet bilen som en sort eller mørkeblå Peugeot 206, der blev ført af en mand med en kvindelig passager.

Har man oplysninger i sagen, kan Nordjyllands Politi kontaktes på telefon 114.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst