Chikane mod hesteejer

Fire gange siden årsskiftet er Jens Evald Nielsen blevet anmeldt for vanrøgt af sine dyr, uden at der kom sager ud af det. Nu har han fået nok og sælger dyrene.

Heste 10. februar 2011 05:00

Fire gange er myndighederne trillet ind på gårdspladsen i Klithuse ved Pandrup for at tilse den 53-åriges dyr, og lige så mange gange har de forladt stedet uden at have en sag med hjem. Skiftevis er det repræsentanter fra politiet, kredsdyrlæge, Hestens Værn og dyrlæger, der har aflagt uanmeldte besøg i stalden. - Jeg er træt af alt dette postyr. Jeg opfatter det som chikane. Det har efterhånden stået på i flere år, men siden nytår er det taget til i styrke. - Det går mig efterhånden på. Jeg orker ikke mere og har sat dyrene til salg, forklarer Jens Evald Nielsen. Fremmede besøg i stalden Der er ikke etableret stald ved privatboligen. Derfor har han lejet sig ind i ejendommen Tranumengevej 160. Her går hans dyr, for tiden seks heste, en ko og ni får. - Nogen går tilsyneladende ind i min stald og kigger til mine dyr. Indrømmet - de bliver ikke striglet hver dag. De ligner ikke heste på en rideskole, men de har det godt. De får deres foder og de har masser af halm på gulvet. - Jeg er ved at køre træt af al denne mistænkeliggørelse. Dyrene er på vej væk. Alt skal sælges. To heste er allerede solgt og fjernet. Fredag får yderligere to heste flyttedag. Hadesider på Facebook - Jeg er ked af, at nogen kører denne chikane mod mig. Jeg har kendskab til, at der på det sociale medie Facebook er sider, der fortæller om påstået vanrøgt af mine dyr. - Disse påstande kan jeg afvise. Dyrlægerne siger god for mine dyr, når de har været på uanmeldte kontrolbesøg i stalden. Dette bekræftes af dyrlæge Mette Vestergaard-Nielsen, Biersted Dyrehospital. - Jeg har været på kontrolbesøg i stalden i denne uge. Der er intet at komme efter. Derfor kunne jeg udstede en attest på, at dyrene er normale, forklarer Mette Vestergaard-Nielsen. Kollega havde heller ikke noget at udsætte - I sidste uge var en mine kolleger også på besøg i stalden på Tranumengevej. Hun havde heller ingen kommentarer til hverken dyrenes foderstand eller opstaldning. Dyrlægen var dengang på besøg sammen med en repræsentant fra Hestens Værn efter en anmeldelse om vanrøgt af dyrene. - Jeg fik en opfordring til at bruge striglen lidt mere. Det var deres eneste kommentar efter kontrolbesøget, forklarer Jens Evald Nielsen.

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...