Chile nummer to på kvalitetsvin

Eksportørerne sælger som aldrig før, men de tjener ingen penge

Afsætningen af chilensk vin i Danmark overgår de mest positive forventninger, nogen eksportør kan have. Chile er en klar nummer tre og ville sikkert placere sig som nummer to, hvis man udelukkende så på kvalitetsvin. Nummer to er nemlig Spanien, der bl.a. får sine høje tal gennem et stort salg af en-liters brikvin - altså den helt billige solgt på papkarton. Her stilles ingen krav til kvalitet, og den er der heller ikke.. Ganske vist kan man også finde chilensk vin med tvivlsom kvalitet på det danske marked, men der har været så meget god vin til rimelige priser, at det ikke har været det store problem. På det seneste har det endda været meget billigt at købe chilensk, så det igen er derfra, man gør de bedste køb, når pris og kvalitet sammenholdes. Syditalien har været en skrap udfordrer. For os er det godt, men for chilenerne er det ikke så morsomt. Man kan kalde prisnedsættelserne markedsføringstilskud eller rabatter. For os er det lige meget, hvad de kaldes. For de store producenter har målet været at fastholde deres markedsandel på et tidspunkt, hvor verden er oversvømmet af god vin. I Danmark er det altså lykkedes. Til gengæld er den chilenske vinindustri i krise. Ingen tjener penge i øjeblikket. En importør udtrykker det således: Hvis de påstår, at de tjener penge, lyver de. Det største problemer er valutaen. Pesosen er steget 40 procent i forhold til dollar, og da langt størstedelen af eksporten afregnes i dollars, er det mere end svært at få overskud. På den måde betaler eksportørerne for en del af det økonomiske opsving, Chile har haft. I begyndelsen af 1990'erne, da vores gode forhold til Chile blev grundlagt, var der to store mærker på markedet, Undurraga fra Dansk Supermarked og Santa Rita fra AMKA Vinimport i Randers. I det lange løb har Santa Rita klaret sig bedst. Det blev understreget, da NORDJYSKE Mediers smagehold udvalgte årets sommervine. Tre Santa Rita-vine scorede toppoint. Vi har ikke tidligere oplevet, at en enkelt producent fik så mange vine så højt placeret. Der er altså ikke slækket på kvaliteten for at sænke priserne. Interessen for Chile har medført, at stort set hver eneste producent, der ønsker at eksportere, er repræsenteret i Danmark. Selv om supermarkederne trækker langt de største mængder, er der ikke en importør med respekt for sig selv, som ikke har sin egen chilener. Når alt det lægges sammen, er det ikke så sært, at salgstallene i Danmark er så gode. Det hele startede i Maipo-dalen syd for hovedstaden Santiago, hvor forholdene for vinproduktion er perfekte. Vinen vokser side om side med masser af frugt, der også er blevet en stor eksportvare. Der er tørt i området, men afsmeltning fra sneen i Andesbjergene sikrer rigelig vandforsyning. Efterhånden er andre områder taget med, så det kan betale sig at kende distrikter fra Chile, lige som vi gør det i de europæiske vinlande. Variationerne er med til at give personlighed, og den kommer man til at savne, efterhånden som forbruget stiger. Vi vil gerne have god og billig vin, men vi vil også gerne have variationer. Efter en snes år på verdensmarkedet er Chile ved at være voksen til at løfte den opgave. Chilenerne har også været gode til at afpasse brugen af træfade i produktionen. De har aldrig overdrevet lagringstiden for de røde vine, og de var hurtige til at justere, da store hvide blev for træprægede. Den store eksport startede med rød cabernet sauvignon og hvid chardonnay. Det er nu udvidet til en lang række druer, selv om de to stadig opfattes som de "chilenske" druer. Chilenerne selv vil gerne have føjet den røde Carmenere til det image. Egentlig er det en Bordeaux-drue, men den har fået en renæssance i Chile, hvor den for nogle år siden blev fundet i merlot-marker og rendyrket, så den nu af mange opfattes som den nationale drue. Også det er med til at give større variation.