EMNER

Chirac's debat ændrede intet

PARIS: At dømme efter franske mediereaktioner fik præsident Jacques Chirac's tv-optræden ikke ændret mange holdninger forud for EU-folkeafstemningen 29. maj. - Statsoverhovedet måtte kæmpe for at komme igennem med sin pro-europæiske bøn, skrev avisen Le Figaro fredag og noterede sig, at mange af de omkring 80 vælgere i alderen 18-30, som var med i udsendelsen, forekom at være modstandere af forfatningen. Liberation beskrev præsidenten som forkrampet. Nej-siden ligger til at få mellem 53 og 55 procent af stemmerne, og iagttagere venter nu spændt på den næste meningsmåling, efter at Chirac under det to timer lange talkshow sagde, at Frankrig i tilfæde af et nej ved folkeafstemningen ender som Europas sorte får. /ritzau/