Chirac talte dunder til verden

Frankrig 3. september 2002 08:00

JOHANNESBURG: Frankrigs præsident, Jacques Chirac, leverede at glødende angreb på Vestens overforbrug og ødslen med naturens ressourcer i sin tale til FN's verdenstopmøde i Sydafrika. - Vores hus brænder, og vi ser den anden vej. En lemlæstet og overudnyttet natur kan ikke længere genskabes, og vi nægter at indrømme det. Menneskeheden lider - af elendig udvikling, både i Nord og Syd, og vi er ligeglade. Jorden og menneskeheden er i fare, og vi er alle ansvarlige, sagde Chirac i det hidtil mest opsigtsvækkende indlæg mandag formiddag. Det er tid at vågne op, for alarmklokkerne lyder på alle kontinenter, sagde den franske præsident. - Europa er ramt af naturkatastrofer og sundhedskriser. Den amerikanske økonomi, med dens store appetit på naturens ressourcer, synes at være ramt af en tillidskrise. Latinamerika rystes atter af en finansiel og dermed social krise. I Asien viser den voksende forurening sig i den store brune sky, der breder sig og truer med at forgifte et helt kontinent. Afrika plages af konflikter, aids, ørkenspredning og hungersnød. Nogle østater må se selve deres eksistens truet af global opvarmning. Vi kan ikke sige, at vi ikke vidste det!, tordnede Jacques Chirac. Ansvaret er kollektivt, men ligger først og fremmest hos industrilandene, som er førende både i magt og forbrug. Hvis hele menneskeheden opførte sig, som vi gør i Nord, skulle vi bruge to jordkloder mere for at opfylde alles behov, sagde Chirac. Ulandene har imidlertid også deres del af ansvaret og kan ikke blive ved at undskylde deres fattigdom med nødsituationer - de må finde en mindre svinende vækstmodel, tilføjede han. Der er ikke noget at fejre 10 år efter Rio-topmødet, og en global alliance må nu hjælpe i-landene ind på en økologisk revolution, samtidig med at de er solidariske med ulandene. Præsident Chirac udpegede fem indsatsområder. Klimaændringer truer os med en planetarisk tragedie. Alle lande må tiltræde Kyoto-aftalen, mens vi stadig kan vende den globale opvarmning, og de lande, der nægter at være med, påtager sig et tungt ansvar, sagde han uden direkte at nævne USA ved navn. Fattigdommen må bekæmpes, og de rige lande må inden for 10 år øge deres bistand til 0,7 procent af nationalindkomsten. Desuden kan der skaffes midler ved at lægge en solidaritetsskat på den rigdom, der er skabt af globaliseringen, foreslog Jacques Chirac. For det tredje skal der være respekt om både den biologiske og den kulturelle mangfoldighed. For det fjerde skal vi udvikle nye mønstre for produktion og forbrug, der sparer på naturens ressourcer og forurener mindre. For det femte skal globaliseringen humaniseres og kontrolleres ved hjælp af global regeringsførelse. For at sikre international handling skal der etableres et Økonomisk og Socialt Råd, og en ny verdensmiljøorganisation skal beskytte Jordens miljø. Hvert enkelt land skal kigges i kortene af FN's Kommission for Bæredygtig Udvikling, CSD, med hensyn til gennemførelsen af Agenda 21 og den handlingsplan, der skal vedtages på topmødet i Johannesburg. Frankrig stiller gerne op som første land, forsikrede Chirac. - I dag i Johannesburg har menneskeheden et stævnemøde med skæbnen, og hvilket bedre sted kunne det være end i Sydafrika, der sejrede i kampen mod apartheid, sluttede den franske præsident sin tordentale under langvarige klapsalver. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...