Chok: Tom Ks Audi i et voldsomt crash

Audi nummer et smadret til ukendelighed - Loic Duval er ved bevidsthed skriver autosport.com - opdater. kl .18.23

11
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Loic Duval smadrede Audi nr. 1 onsdag eftermiddag og måske Tom Kristensens drømme om en tiende sejr Foto Claus Søndberg

LE MANS: Den regerende mesterbil i det legendariske 24 timers løb i Le Mans kom ved 17-tiden onsdag under de første testkørsler før løbet på lørdag-søndag ud for et voldsomt crash.

Bilen, der køres af den nordjyske nifoldige vinder af Le Mans Tom Kristensen, franskmanden Loic Duval og brasilianeren Lucas Di Grassi, var smadret til ukendelighed, og der blev på live tv vist ganske få sekunder med Audiens vrag.

Det var IKKE Tom Kristensen, der sad bag rattet i bilen, da den røg af banen og crashede. Tom Kristensen sad bag rattet i Audien under de første runder, men han havde forladt bilen, der måtte en tur i pit, hvor der blev skruet en del på bilen, inden den kom ud til anden omgang af den frie træning - med Loic Duval bag rattet.

Tom Kristensen havde siddet bag i pitten og givet gode råd til sine medkørere, før den franske kører kom i førersædet.

Ulykken skete i Porsche kurven, hvor der normalt køres med meget høje hastigheder.

Det var franske Loic Duval, der smadrede Audien, umiddelbart efter, at franskmanden havde sat dagens næst hurtigste tid med 3.24,729 minutter.

Ulykken udløste chokagtige stemninger i pitten hos Audi, men Audi meddelte ved 18.45-tiden i en officiel pressemeddelelse, at franskmanden er kørt på hospital til videre undersøgelser. Der foreligger ikke noget om, hvorvidt han er i stand til at køre løb lørdag-søndag - hvis altså en bil kan sættes op så hurtigt.

Audi skriver i samme pressemeddelelse, at årsagen til den voldsomme ulykke er ukendt. Men teamet skriver intet om, hvorvidt man har trukket Audi nummer et endegyldigt ud af løbet.

Den frie træning blev øjeblikkeligt afblæst. Men træningen blev genoptaget efter oprydning på ulykkesstedet. Det varede cirka et kvarters tid.

Men træningen blev altså uden Audi nummer et, og meget tyder på, at Audien med den nordjyske topkører helt må udgå af løbet, så den nifoldige mester ikke får mulighed for at hente en 10. titel.

Porten ind til pitten, hvor Audi nummer et holder til er blevet lukket, og det er nok nemmere at komme ind i Fort Knox end i pitten hos Audi nummer et lige nu.

Normalt - under løb - er en lukket port et klart signal om, at bilen er trukket ud af løbet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.