Chokerende

DET GRÅ GULD: Jeg læser af og til i fagblade og i faglige artikler på nettet, at "det grå guld" har svært ved at komme i arbejde i en ledighedsperiode med store økonomiske og menneskelige tragedier. Det er dybt chokerende, at modne mennesker ikke kan får arbejde. Men desværre er det ingen nyhed. Men hvad er det for en holdning at have blandt arbejdspladsernes ledere, at mennesker fra medio 40 og fremefter ikke skal have en chance? Jamen, de mennesker sidder altså med en viden og erfaring, som unge mennesker ikke har, og ydermere er de fleste ovre den alder, hvor der er små børn og disses sygdom! Er lederne bange for at få ansatte, der har større viden og erfaring end dem selv? Jeg kan selvfølgelig godt se, det ikke er morsomt at blive sat skakmat af en ældre, underordnet p.g.a. dennes større viden, overblik og erfaring. Modsat siger min erfaring mig, det er betryggende for chefen at have medarbejdere, der "kan selv" - også i hans/hendes fravær.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.