EMNER

Chokeret efter skud

Moderen til den otteårige dreng der lørdag blev skudt med en splatterpistol er rystet over episoden.

Carina Olsen er dybt chokeret efter tre maskerede mænd lørdag skød hendes otteårige søn med en splatterpistol. Foto: Jeppe Holm Andreasen

Carina Olsen er dybt chokeret efter tre maskerede mænd lørdag skød hendes otteårige søn med en splatterpistol. Foto: Jeppe Holm Andreasen

Det var en rystende oplevelse, da tre maskerede mænd lørdag aften omkring klokken 19 kørte rundt i Tornby mellem Hirtshals og Hjørring og skød med en softgun. Foruden at skyde efter en kat og true en ældre kvinde med et våben, der til forveksling ligner en rigtig pistol, blev en otte-årig dreng ramt på maven. - Det gjorde i hvert fald meget ondt. Jeg så bare det der gevær, der stak ud af vinduet. Så råbte de et eller andet, og så skød de mig, fortæller otte-årig Jeppe Thomsen. Han står nu tilbage med et rødt mærke på maven og en traumatisk oplevelse. En softgun ligner nemlig til forvekling en rigtig pistol. Episoden fandt sted, da han legede med sin fætter på en græsplæne ud til Hovedvejen ved Den Gamle Købmandsgård i Tornby. - Jeg er virkelig frustreret, gal og jeg har det rigtig skidt med, at nogle kan skyde løs ud af en bil, fortæller Carina Olsen, som er mor til otte-årige Jeppe Thomsen. Hun fortæller, at de to drenge har været meget chokeret efter hændelsen. - De turde ikke at gå udenfor resten af aftenen. Det var heldigt, at han blev ramt på maven, tænk hvis det havde været øjnene, funderer Carina Olsen. Hun forklarer, at de har talt en del om, hvad der skete, så det går fremad med , siger Carina Olsen. Nordjyllands Politi efterlyser nu de tre mænd, der kørte i en lysegul Ford Escort med forbogstaverne MV. De var alle maskeret, den ene med et rødt partisanertørklæde, en anden havde en gummimaske på, som forestillede en gammel mand og den tredje, føreren af bilen, bar en hullet elefanthue. Selvom softguns - ifølge Nordjyllands Politi - ikke er noget udbredt problem i Nordjylland, ser politiet med stor alvor på sagen.