Chokeret, målløs og ked af det

LÆSERBREV

Skolevæsen 28. december 2007 09:21

STRANDBYSAGEN: Jeg er dybt chokeret, jeg er målløs og ked af det. Indtil byrådets afgørelse var jeg overbevist om, at dette ikke ville ske. Ikke kunne ske. Kaare Maul har været ansat i samme kommune i godt 26 år. Skoleleder i Strandby i knap 12 år. For tre år siden, under skolesamlingsdrøftelserne i Gl. Farsø Kommune var Kaare udset til at være den pædagogisk ansvarlige leder. Nu er han fyret!! D. 29/8 -07 bliver Kaare, i undervisningstiden beordret til at forlade skolen. En uges tid senere kommer en repræsentant fra forvaltningen ud på skolen for at informere os. Hvilket jo i sig selv var meget hurtigt gjort, da man ikke havde stort andet at fortælle os, end at man intet kunne sige. En ting kunne imidlertid siges. Nemlig, at forvaltningen ikke havde problemer i forhold til et samarbejde med Kaare Maul, at han alene var sendt hjem for at skabe ro om sagen. Hvem der havde brug for ro, skal jeg lade være usagt, jeg ved det nemlig ikke. Jeg kan kun sige, at på skolen var ro. For nogle uger siden får vi igen informationer fra forvaltningen på skolen, nemlig da man havde indstilles Kaare til afskedigelse. Her kunne man fortælle, at man havde mistet tilliden til Kaare, men ikke havde problemer i forhold til et samarbejde med ham?! Jeg er lutter spørgsmålstegn! Hvordan kan man samarbejde med en person, man ikke har tillid til? Hvordan kan man frikende en mand for en beskyldning, men samtidig miste tilliden til ham? Jeg fulgte sagen i nyhederne efter byrådsmødet. Her falder jeg over en bemærkning: Både lærere, elever og forvaltning har været under et urimeligt pres. Jeg følte selv presset som lærer, jeg kan følge presset på elever. Men¿¿hvem lagde pres på forvaltningen? Vi på skolen væbnede os i hvert fald med tålmodighed. Vi ventede i måneder på en løsning. Først ved varslingen om Kaares fyring rørte vi på os. Alene i håbet om at beholde den arbejdsplads, vi har været så glade for ¿ hvilket i den grad skyldes Kaare. Jeg ville gerne forstå beslutningen om at fyre ham, men jeg kan ikke. En sang af Hausgaard kører i ring i mit hoved: ¿Bliver man klogere fordi man er mange i flok Tænk så klog man ku¿ blive hvis man bare var nok. Men der var nu en ting, der var rar at have vidst Om de flest er de bedst¿ eller bare de flest¿.¿ Vi var ikke nok, så vi må bøje os for byrådets flertal. På Strandby Skole ligger en stor opgave og venter på at blive løst efter juleferien. Det er vel sagtens muligt, men jeg er sikker på at det tager tid, og i al den tid vil Kaare være en stærkt savnet mand.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...