EMNER

Chokolade gange tre

Chokolademousse, karamelkage og is

Foto: Jens Morten

Foto: Jens Morten

Hvid chokolademousse: Ingredienser: 50 g hvid chokolade, 1/2 past. æggeblomme, 1 spsk. vand, 1 dl piskefløde Bræk chokoladen i mindre stykker, og smelt den, rør æggeblomme og vandet i chokoladen og lad det køle af. Pisk fløden til skum og vend det med chokoladen, stil på køl i mindst to timer inden servering. Chokoladekaramelkager: Ingredienser: Her bliver til 16 stykker kage, men så er der noget til kaffen: 300 gram smør, 200 gram småkager med chokolade, 4 spsk. lys sirup, 1 dåse kondenseret mælk Kom småkagerne i en plasticpose, og knus dem med en kagerulle, smelt 100 gram smør, og bland med småkage-smuldret. Tryk blandingen ned i en smurt form, og stil det på køl. Kom resten af smørret i en gryde, sammen med sirup og kondenseret mælk, kog forsigtigt i ca. 8 min. til cremen bliver tyk og gylden. Lad det køle lidt af, og hæld det over kagebunden. Afkøl 1 time. Chokoladeovertræk: Ingredienser: 125 gram mørk chokolade, 15 gram smør. Smelt chokolade og smør sammen i en gryde, og hæld det over den stivnede karamelcreme. Stil den på køl, til chokoladen er stivnet, så er den klar til at blive anrettet. Chokoladeis: Ingredienser: 65 gram mørk chokolade, 1/2 dl vand, 2 past. æggeblommer, 2 spsk. sukker, 1 tsk. vanilje sukker, 1/4 l fløde, pisket til skum, 1 past. æggehvide stiftpisket Chokoladen smeltes. Æggeblommer og sukker piskes, og den varme chokolade dryppes i under omrøring. Det smages til med vaniljesukker, og afkøles. Når den er afkølet, vendes den piskede fløde, og æggehvide i, fyldes i en form, og fryses i 3-5 timer.