Chokoladesmykker på Copenhagen Fashion Week
Modellerne under Copenhagen Fashion Week viser smykker udformet i chokolade frem på catwalken.
Chokoladesmykker på Copenhagen Fashion Week
Mode, chokolade og smykker. Det er hele tre ting på en gang, og noget ethvert kvindehjerte banker for. Som noget helt nyt kan de tre ting nu også opleves på catwalken under Copenhagen Fashion Week i næste uge.
Is-producenten Magnum har i samarbejde med et udpluk af de største danske smykkedesignere skabt en kollektion af smykker - lavet i ægte chokolade, lige til at tage på og til at spise.
Initiativet til de smagsfulde smykker sker i forbindelse med, at det er første gang nogensinde, at danske smykkedesignere afholder et show under modeugen i København.
Hver designer har udvalgt et særligt smykke, der er udformet i bæredygtig chokolade, og som ethvert andet design bliver chokoladesmykkerne vist frem på catwalken af rigtige modeller. Smykkerne vil smelte ved en temperatur på over 19 grader, og derfor må modellerne være afkølet, inden de går på catwalken.
Det er ikke første gang, chokoladen gør sit indtog på catwalken. Sidste år indgik Magnum et samarbejde med kjoledesigneren Jesper Høvring omkring en kjole produceret udelukkende i chokolade.
De velsmagende smykker er designet af smykkedesignere som Marianne Dulong, der designer smykker til Kronprinsessen, Von Lotzbeck Jewellery og Sif Jakobs. De vil blive præsenteret på Nimb i Tivoli samt i The Jewellery Room" på Dansk Design Center under modeugen i København.
/newspaq/
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.