Chresten: Jeg var mere nervøs end nogensinde

Flere liveshows under kappen har ikke gjort den generte jyde mere hårdhudet.

Chresten: Jeg var mere nervøs end nogensinde

Selvom Chresten endnu engang slap kvit og frit uden om farezonen, så var fredagens X Factor liveshow en hård omgang for nerverne for den gæve jyde.

- Jeg var faktisk meget nervøs i forhold de sidste to fredage, siger den 25-årige sanger om fredagens optræden.

Her sang han endnu et mash-up, denne gang mellem "Little Black Submarines" af The Black Keys og "No Church in the Wild" af Jay-Z og Kanye West.

Og aftenens optræden udløste da også følgende ord fra dommer Anne Linnet.

- Jeg fornemmer noget indeklemt, noget indespærret i din klang, sagde dommeren efter Chrestens optræden.

Og selvom dommer Thomas Blachman hævdede, at det var et dårligt sangvalg, der indespærrede Chresten, så kan jyden godt selv nikke genkendende til Linnets kritik.

- Det har hun sgu nok ret. Jeg er jo genert, så det passer nok meget godt, siger værktøjsmageren, som i aftenens anledning debuterede en helt frisk tatovering med sin families våbenskjold.

Der er nu to deltagere tilbage i hver kategori.

Det løber op i seks finalister, som om en uge skal tilbage på scenen for at kæmpe om at blive årets X Factor vinder.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.