Musik

Chris Minh Doky på Frederikshavn Musikskole og i Det Musiske Hus

Chris Minh Doky er i Frederikshavn i dag.

Chris Minh Doky er i Frederikshavn i dag.

FREDERIKSHAVN:I dag tirsdag får Frederikshavn Musikskole besøg af den internationalt anerkendte danske bassist Chris Minh Doky, der holder en eksklusiv workshop for musikskolens baselever. I Danmark er Chris blandt meget andet kendt for sit samarbejde med Sanne Salomonsen med CD"en ”In a New York Minute” og siden 2001 har Chris bl.a. været medlem af Michael Brecker Quartet. Chris"seneste pladeudgivelse er CD"en ”The Nomad Diaries”, hvor Brecker i øvrigt også medvirker på én af sine sidste indspilninger. Lige nu er Chris Minh Doky aktuel med superguitaristen Mike Sterns band, som han senere på måneden skal på tourne til Japan med. Musikskoleleder Jan Jacobsen fortæller, at man oprindeligt havde truffet aftale med Chris Minh Doky om workshoppen i januar, men at saxofonisten Michael Breckers dødsfald i januar gjorde, at Chris Minh Doky måtte aflyse den først annoncerede workshop. Klokken 19 i aften holder Musikskolens Talentklasse koncert i Det Musiske Hus Lille Sal. Talentklassen er er særligt tilrettelagt to-årigt forløb for særlige talentfulde elever, hvor eleverne udover ekstra instrumetalundervisning også undervises i bifagsklaver, hørelære og musikteori. - For at blive talentklasseelev skal man bestå en optagelsesprøve, og alle interesserede elever kan kontakter musikskolen for yderligere information om optagelseskravene, fortæller Jan Jacobsen. Der vil til koncerten være et varieret program med både rytmisk og klassisk musik blandt andet komponister som Charlie Parker, George Gershwin, Michel Camillo, Telemann og Vivaldi. Der er fri entre til koncerten.