Fodbold VM 2018

Christian Eriksen er blevet far

Den danske stjerne er vendt tilbage til den danske VM-lejr

Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

FODBOLD:Christian Eriksen er blevet far til en dreng.

Dansk Boldspil-Union (DBU) meddeler torsdag, at den danske stjernespiller og kæresten, Sabrina Kvist, blev forældre i mandags.

- Mor og dreng har det godt. Christian er lige ankommet til hotellet og træner med fra i dag (torsdag, red.), siger Jacob Wadland, der er pressechef i DBU.

Christian Eriksen er torsdag tilbage i den danske VM-lejr i Helsingør, og han deltager her i holdets træning frem mod lørdagens sidste testkamp mod Mexico og afrejsen til Rusland på mandag.

Sabrina Kvist havde termin torsdag i sidste uge og hele fodbolddanmark har fulgt med, da der kun er få dage, til landsholdet rejser til Rusland.

Eriksen har befundet sig i Odense, hvor fødslen fandt sted og har ikke deltaget i landsholdets seneste træninger og var heller ikke med, da holdet lørdag spillede kamp mod Sverige.

Danmark spiller første VM-kamp 16. juni mod Peru. Danmark møder desuden Australien og Frankrig i gruppespillet.

/ritzau/

 
Fodboldlandsholdet Inside
Facebook-gruppe · 564 medlemmer
Bliv medlem af gruppen
Glæder du dig helt vildt til VM? Det gør vi! Så meget, at vi tager med til Rusland og dækker fodboldlandsholdet tæt før og under VM. Vær med når vi d...
 

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.