Sport

Christian Eriksen stadig i spil til Armenien-kamp

Tottenham-stjernen kommer ikke i spil fredag, men er til gengæld måske aktuel i forhold til mandagens kamp i Armenien

Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix

Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix

HELSINGØR:Det danske landshold må undvære Christian Eriksen i fredagens opgør mod Albanien i EM-kvalifikation, men der er tilsyneladende fortsat et håb om, at Tottenham-stjernen kan spille på mandag mod Armenien.

Svarene er dog ikke helt tydelige, når man spørger landstræner Morten Olsen, om midtbanespilleren er aktuel til kampen mod armenierne.

- Det ved jeg ikke, men Christian spiller ikke mod Albanien.

Spørgsmål: Hvad med den næste kamp?

- Jamen, så langt tænker vi ikke. Der er ikke taget en beslutning, siger Morten Olsen.

Landstrænerens assistent Peter Bonde ved heller ikke, om Eriksen om tre dage skal rejse med landsholdskollegerne til Jerevan i Armenien.

- Det må du tale med lægestaben om. Det er dem, der taler med Tottenham, siger Bonde.

Landsholdslæge Søren Kaalund er i daglig kontakt med Tottenhams lægestab, der fortsat står for behandlingen af Christian Eriksens knæskade. Kaalund vil dog ikke udtale sig om Eriksens skade, da han ikke ønsker at blande sig i noget taktisk.

Lægen kan dog oplyse, at alle øvrige spillere træner fuldt ud med i onsdagens træning i Helsingør.

Tidligere på ugen har Nicolai Boilesen og Simon Poulsen forladt landsholdslejren i Helsingør på grund af skader.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst