Christian Flindt Bjerg i pokalfinale

Aalborg 24. september 2002 08:00

OSLO: Christian Flindt Bjerg, tidligere AaB-spiller og matchvinder for Odd Grenland i den norske pokalfinale i fodbold i 2000, er klar til en ny af slagsen for Skien-klubben 3. november på Ullevaal i Oslo mod Vålerenga fra Tippeligaen. Odd Grenland - med Christian Flindt Bjerg i aktion i alle 90 minutter - slog nemlig Tippeliga-kollegaerne fra Stabæk 2-0 i søndagens semifinale på Nadderud Stadion i Oslo. Hos Stabæk, der havde klart mest spil i semifinalen, spillede den tidligere Hadsund- og FC Midtjylland-spiller Peter Sand de første 69 minutter. Odd Grenland, der også tidligere har haft AaB-spillerne Bård Borgersen og Erik Bo Andersen i truppen, indløste dermed billet til sin 20. pokalfinale, og klubben har vundet 12 af de første 19. Mod Stabæk stod stortalentet Martin Wiig og forsvarsspilleren Jan Frode Nornes for scoringerne i henholdsvis det 9. og 76. minut. I overtiden misbrugte Christian Flindt Bjerg en stor mulighed for at gøre det til 3-0 for Odd Grenland. En sejr i pokalfinalen udløser billet til UEFA Cup-turneringen næste år, og en ny pokaltriumf kan dermed rette en del op på en skrantende økonomi i Odd Grenland.jeri

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...