Thise

Christian Frandsen årets humørspiller

THISE:- Ikke færre end 100 feststemte gæster var med til at gøre Thise Idrætsforenings årsfest til en rigtig god aften, udtaler formanden for foreningen, Svend Rømer. Aftenen indledrtes med spisning. Der blev serveret en tre retters menu. Svend Rømer holdt en tale, hvor han fortalte lidt om året, der er gået. Festen var samtidig afslutning på fodboldsæsonen, så derfor blev der uddelt forskellige præmier. Årets humørspiller blev Christian Frandsen. Flidspræmier blev tildelt Thomas Volden fra serie 5 og Martin Toft og Gorm Bang Jensen fra serie 6. Der var gaver og blomster til træner Jan Hartmann og holdlederne Helge Stadsvold og Kaj Pedersen. Begge fodboldholdene var med i oprykningskampene, men lykkedes ikke at rykke op. Festen sluttede med dans .