Christian Mejdahl besøger Hjørring

Fol­ke­tin­gets for­mand, Chri­sti­an Mej­dahl, gi­ver fore­drag på Hjør­ring Sog­ne­gård.foto: jens mor­ten
EMNER 1. september 2007 06:00

FOREDRAG: Mandag 3. september klokken 15-16 kommer Folketingets formand, Christian Mejdahl, på besøg hos Hjørring Sognegård. Her holder han foredraget ”Fra plovfuren til Folketingets formand”. Han fortæller om sit liv, om hvordan han som bonde involverede sig i politik, blev valgt til Folketinget for Venstre og om sit arbejde som Folketingets formand. Christian Mejdahl har siddet i Folketinget i over 20 år, de seneste fire år på Tingets formandsstol. I en alder af 68 meddelte han i januar, at han ikke stiller op til næste folketingsvalg. Han vil i stedet hellige sig familielivet i Nordjylland. Christian Mejdahl er født i 1939 på Færøerne. Han fik en landmandsuddannelse og blev landmand på Løgstør-egnen. Det er Sankt Hans Sogns Menighedsråd, der har arrangeret foredraget. Fra 14.30-15.00 er der generalforsamling i Menighedsrådet. Alle er velkomne.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...