Litteratur

Christian Mørk

Christian Mørk (født 1966) er søn af Susse Wold og den afdøde skuespiller Erik Mørk. Som 15-årig gik Christian Mørk på kostskole i USA, og opholdet gav ham lysten til at vende tilbage. Efter at have fortrudt sin indmeldelse på jura og opgivet japanskstudiet, rejste Christian Mørk som 21-årig igen til Amerika, hvor han uddannede sig i sociologi og historie på Marlboro College i Vermont. Derefter tog han en overbygning i journalistik på det prestigefyldte Columbia University og fik kort tid efter job som filmjournalist på bladet Variety. Da en af topcheferne fra filmselskabet Warner Bros headhuntede den unge journalist, indledte Christian Mørk en karriere som filmproducer i Hollywood. Efter tolv et halvt år fik han nok af Hollywood og flyttede tilbage til New York, hvor han i dag bor og arbejder som forfatter. Handlingen i Christian Mørks første bog ¿De Ti Herskere¿ udspiller sig i Venedig og USA over flere hundrede år i et højspændt dramatisk univers. ¿Darling Jim¿ foregår i det mere realistiske, grønne Irland, hvor uhyggen breder sig, da en stribe unge piger myrdes i omegnen af den lille søvnige by Castletownbere. ¿Darling Jim¿ udkom 27. september. 340 sider, 279 kr. (Politikens Forlag)