Christian viser tænder

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Chri­sti­an (Jes­per Lang­berg) har, efter en sam­ta­le på hos­pi­ta­let, fået en dia­gno­se, der er så vold­som, at han straks hol­der op med at ar­bej­de. Men det er også en dia­gno­se, der får Chri­sti­an til at vise tæn­der og være ond­skabs­fuld over for sine om­gi­vel­ser. No­get der især ram­mer Adam. Foto: Thomas Ma­rott

TV-DRAMA Sommer 3:20 # # # # ¤ ¤ Herligt. Nu lister intrigerne sig ind overalt i ¿Sommer¿; Misundelse, nid og nedrigheder banker på. Familien Sommers mange medlemmer får karakterer og kanter. De er ikke bare behagelige sommerbrune zombier, der tåger rundt uden mål. Nu bliver ¿Sommer¿ for alvor god dramatik. Ondskabsfuldhederne lurer. Tag bare en person som Adam. Pludselig ser vi, han har en elskerinde. Det ville jeg måske godt have haft at vide lidt før. Men det er øjensynligt et forhold, der alene er baseret på sex. Sådan ser Adam det i hvert fald. I det hele taget bliver Adam gennemskuet. Ikke bare af os som seere, men sandelig også af lillebror. Det er en ordentlig kajeryster, han serverer for sin åbenbart totalt desillusionerede storebror, da han siger, at han kun interesserer sig for sin cykel og sin båd. Og at patienter og alt andet kun er til for pengenes skyld. Adam reagerer da også prompte på beskyldningerne. Han opsøger narkoluderen Diana og får sendt hende på afvænning. Det lader til, at vi i hver episode lige skal have en lille, medicinsk sidehistorie ind i dramaet om familien Sommer. Det kører heller ikke for godt for Adam, da han - igen - mødes med den dejlige Anna. De mødes i et kys, og kort efter får Adam at vide, at han må fare frem med lempe, for hun er lige blevet skilt. Så svarer han Gud-hjælpe-mig, at han ser en anden kvinde. For det første har han lige fyret elskerinden, og for det andet, så tænder Anna næppe på en mand, der bager på hende, mens han har en anden kæreste. Det var for dumt gjort, Adam. Der kan være mange grunde til, at Adam ikke er noget venligt menneske lige i øjeblikket. Og det forstår jeg egentligt også godt, for det er i virkeligheden en forfærdelig undertrykkelse, han har været ude for fra sin fars side. Efter kvajeriet med en patient, der døde for mange år siden, har han siddet som gidsel i Frederiksværk som ansat i sin fars praksis. Og det er jo ganske tydeligt, at det ikke behager Adam. Det får han da også sagt til sin far i den pragtfulde skænderiscene, der starter med faderens undskyldning til Adam og ender med, at far fyrer Adam på stedet. Det kommer der så ikke noget ud af. Vi har nu også fundet ud af, at Christian Sommer ikke bare er dement, men også lider af Alzheimers. Og det gør vi i endnu en godt dramatiseret scene, hvor lægen forklarer ikke bare Christian, men også os seere, hvad Alzheimers betyder: Der er følelsesmæssige udbrud og manglende sygdomserkendelse. Begge dele ser vi til overflod hos Christian. Men der er også erkendelser hos ham: Han har fået en datter, Nelly. Og han mødes hemmeligt med hende, mens han skjuler sin affære over for Sophia. Der er vist et fint drama på vej der også. Bemærk i øvrigt, hvordan de to mødes i tindrende solskin og får talt ud sammen i bilen kort efter, mens regnen høvler ned. Der var i øvrigt en del regn i ¿Sommer¿ i aftes. Noget der også er med til at signalere, at handlingen ikke kun foregår på solsiden. Men der er en ting, jeg ikke forstår: Hvorfor skal vi hver uge se et af Jakobs mareridt. Klip det dog ud. Det er så overflødigt. Og vi har jo fundet ud af, at Jakob nu er fanget i Frederiksværk og må sige farvel til læger uden grænser i Malawi. Fælden er klappet. Dramaet er i gang. Det kunne også hedde ¿ Læger med grænser¿. Der er masser af grænser her. Både nogle, der overskrides, men om muligt endnu flere, der begrænser. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk { ¿Sommer¿afsnit 3 Manus: Karina Dam. Instruktion: Carsten Myllerup og Katrine Windfeldt DR-tv søndag aften Genudsendelse: Tirsdag 23:50.