Christiania-Biken var løsningen for dagplejen på landet

Børnepasning 12. december 2004 05:00

ULSTED: Pia Klitgaard har været dagplejer i snart ni år, og bor ude på landet et stykke fra Ulsted. Hun passer fire børn fra 11 måneder til tre et halvt år, så da hun under en tur til København så den smarte Christiania-Bike, havde hun fundet løsningen på det rigtige tranportmiddel til børnene. Hun kontaktede Inge Birthe Thomsen og sagde, at sådan en ville passe fint til dagplejen på landet, og i tirsdags kom cyklen så ind på gårdspladsen. På cykel med fem børn Efter et par træningsture stod debuten ind til Ulsted Kirke til julegudstjeneste. Og hun har også planlagt en cykeltur til kommunekontoret i Gandrup for at vise cyklen frem. Det er måske den eneste Christiania-Bike, der kører rundt i Ulsted, i hvertfald i sin klasse, for den er justeret til formålet efter alle mulige sikkerhedsregler blandt andet med ekstra lave gear. Børnene kan selv kravle op i vognen fra et lille trin, og er det dårligt vejr, er kalechen sat på, så det ligner en helt lille præmiervogn. Hvis der er et gæstebarn i dagplejen, er der plads på en cykelstol bag Pia. - Vi taler altid med dagplejerne, når der skal købes nyt ind, eller hvis de har nogle ønsker, netop for at lette deres arbejdsdag, fortæller Inge Birthe Thomsen. Hals Kommune har 63 dagplejer med ialt 220 børn. Dagplejerne må godt låne f.eks. børnebusserne ud til kollegerne, men når de får den udleveret, skal de passe på den, som var det deres egen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...