Christiansborgs dårlige samvittighed

Folketingets motionsrum ligger skjult i kælderen. Her hersker stilheden og Helge Adam Møller

Sundhedspolitik 19. marts 2003 07:00

Man behøver blot vandre en tur ned ad Christiansborgs gange for at få den tanke, at politikere er gjort af et mere hårdført stof end os andre. På travle mødedage står de i pauserne og svarer med fagter og ildhu på journalisternes dårlige spørgsmål. Fra Folketingets talerstol brager de løs - selv når debatten trækker ud til langt efter mørkets frembrud. De raser og himler, selv efter modstanderen er holdt op med at lytte, og maden derhjemme for længst er blevet kold. Men når andre dele af kroppen end talebåndet skal røres, er politikerne helt menneskelige. Altså lige bortset fra Helge Adam Møller. Vi fanger den konservative forsvarsordfører i en halv times pause i denne torsdags program. På gulvet i Folketingets motionsrum midt i 50 armbøjninger med en ensomt boksende betjent som eneste selskab. Når man tager armbøjninger, findes der korrekte og ikke-korrekte måder at træne triceps brachii på. Helge Adam Møller bruger den korrekte. Om lidt tager hans stakkels løbesko ham på dagens spurt i den forblæste og fugtige hovedstad. - Jeg havde en skadet fod indtil for nylig. Det var simpelthen rædselsfuldt. Jeg kunne selvfølgelig stadig svømme og cykle på mine to racercykler. Men jeg plejer at sige, at man skal bruge tre gange så lang tid på samme træning, når man cykler i forhold til at løbe. Og så plejer jeg altid at tage løbesko med, når jeg rejser. Jeg har faste løberuter i Stockholm, Reykjavik, New York, London og Helsingfors. Den 60-årige major går, løber og snakker i dobbelt tempo. Som et benzindrevet menneske, der ved et uheld er blevet påfyldt flybrændstof. Han har Folketingets ubetinget laveste hvilepuls, højeste kondital, og han har sågar trofæ på, at han er den bedste golfspiller i alle Europas parlamenter. Helge Adam Møller har haft sin gang i Folketingets motionsrum de seneste 20 år. Han er om nogen sandhedsvidne, når det kommer til danske politikeres forhold til den daglige motion. Kondi under snapsen Motionsrummet er til brug for Folketingets medlemmer og alle andre, der arbejder på Christiansborg. Det ligger et stenkast fra indgangen skråt under Snapstingets lune frokostbuffet. Dér har motionsrummet ligget et par årtier, lige siden Folketingets barbersalon drejede nøglen om. Men der er langt imellem de politikerne, der afbryder det daglige papirarbejde for at springe på motionscyklen. Formanden for Folketingets Idrætsklub røber, at det kun er "ganske få" politikere, der overhovedet betaler det symbolske beløb, et medlemskab koster. Helge Adam Møller springer op på fysioterepeutbriksen i omklædningsrummet. Det har faktisk altid været sløjt med de folkevalgtes motionslyst, fortæller han. - Da jeg begyndte i Folketinget, var her kun ribber og et bordtennisbord. Dengang var de eneste, jeg mødte hernede, Niels Helveg Petersen og Ivar Nørgaard, der spillede bordtennis som vanvittige. I hvide skjorter og det hele. Ekkoet af de ældre herrers legendariske entusiasme står sammenklappet i hjørnet. Et bordtennisbord. Ellers er Folketingets motionsfaciliteter mere praktiske end prangende. Omklædningsrummenes pæne, gule skabe har plads til både jakkesæt og spadseredragt, men træningsrummet er ydmygt. I hjørnet står tre flækkede standerlamper, og den lille ghettoblaster i hjørnet skratter. I et sidelokale står seks styrketræningsmaskiner sammenklumpet. Ellers kan man ved teknikkens hjælp cykle, løbe, ro eller gå op ad trapper uden at forlade kælderen. Og hvis bægeret en dag flyder over for Holger K. Nielsen under en koldkrigs-debat med Dansk Folkeparti, stiller Folketingets Idrætsklub beredvilligt både boksehandsker og sandsæk til rådighed. Kun Enhedslisten mangler Men hvad med den politiske fordeling? Er det fortrinsvis unge Venstreløver, der i smarte undertrøjer og hightech-sko pumper jern, mens socialisterne går rundt og lugter af piberøg og porter? Helge Adam Møller har sat sig på fysioterapeutens briks. Vi spørger, hvem han møder hernede - og tilføjer selv partifarver. - Peder Sass (S) er tit hernede, og ham løber jeg også med i Næstved. Gitte Seeberg (K) har siddet meget på kondicyklen, men det var vist især efter, hun havde født. Helge Adam Møller må tænke sig lidt om. Han er sjældent længe i lokalet, for det meste skifter han bare tøj og hamrer ud mod Amager. En kleppert af en folketingsbetjent kommer Helge Adam Møller til undsætning. - Lene Espersen (K) er ret tit hernede. Og Morten Bødskov (S). Jo, og Jørn Jespersen (SF) så jeg da så sent som i går. Anders Samuelsen fra de Radikale redder midterpartiets ære, da han lidt efter svinger døren op iført løbetøj. Men hvor er (V)? Hvor er løverne fra det store regeringsparti henne i den tværpolitiske motionskult? Venstrefolk spiller fodbold. Så sent som 31. januar stillede partiet op i Folketingets fodboldturnering med kernespillere som Jens Rohde og holdets energiske finans- og midtbaneordfører, Kristian Jensen. Folketingsfodbold er nu ikke, hvad den har været. Ifølge idrætsforeningens formand er det blevet sværere og sværere at lokke politikerne ud på grønsværen, fordi de unge politikere helst bruger fritiden på familien. På trods af stamspillerne fra Venstre må han må ofte takke nej til udfordringer fra udlandet. Sundhed i munden De findes altså i alle partier, men hvis motionsfolket samlede sig, ville de ikke være flere, end at de kunne klemme sig ind i Kristelig Folkepartis gruppeværelse. Helge Adam Møller slår et bredt smil op. - Det morsomme er at følge de årlige debatter om folkesundhed i salen. Der står alle sundhedsordførerne og holder meget flotte taler om sundhed og motion i hverdagen. I pauserne står en masse af dem så - inklusive sundhedsministeren - uden for salen og ryger. Bagefter er der lang kø foran elevatoren. Og arbejdet herinde er i forvejen ekstremt stillesiddende, man sidder ned og læser eller lytter det meste af tiden. Helge Adam Møllers egen filosofi er, at elevatoren kun findes, hvis man skal mere end 10 etager op. Han løber helst dagligt og siger, at han får energi til at arbejde til over midnat, hvis bare han renser tankerne med en løbetur midt på dagen. Men Helge Adam Møller har ingen ambitioner om at pådutte andre sit eget forhold til motion. - Nej, langt mindre kan da gøre det. Christiansborg er jo et kæmpestort hus, man behøver bare bruge trapperne, når man går frem og tilbage mellem møder. Og hver morgen ser jeg kolleger vente på taxaer foran Hovedbanegården, men der er jo ikke mere end et par kilometer herhen. Nogle gange er jeg faktisk hurtigere herovre ved at gå rask til. Han hopper ned fra briksen. - Jeg siger det med et smil. For man kan jo bare konstatere, at folk herinde hverken er værre eller bedre end resten af befolkningen. Det er lettere at tale om gode vaner end at ændre de dårlige.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...