Christina Rosendahl

{ Født 1971 { Boede til hun var 11 år i Aalborg, men flyttede så til Falster med familien { Hendes farfar ejede tøjkæden Vagn Larsen, der har hovedsæde i Aalborg. Faren, der døde, da hun var 22, var direktør i familievirksomheden, som senere kom på andre hænder. Moren er bosat i Skagen og har en antikvitetsforretning i Ålbæk. { Som lille dyrkede hun og lillesøster Pernille – kendt fra rockbandet Swan Lee – kunstskøjteløb på eliteplan i Aalborg Skøjtehal. { Udover at have studeret litteraturvidenskab og film- og medievidenskab ved Københavns Universitet har hun gået på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft og New York Film Academy. { Har en større produktion af kortfilm, dokumentarfilm og musikvideoer bag sig. I 2001 vandt hun talentkonkurrencen CloseUp med ”En Streg”, og året efter havde hun biografpremiere på dokumentarfilmen ”Stjernekigger”, der handlede om Swan Lee. { Afsluttede i 2004 den alternative filmuddannelse Super16 med kortfilmen ”Fucking 14”, der danner grundlag for hendes debutspillefilm ”Supervoksen”, som lillebroren Mikael Vagn er komponist på. Har deltaget i Odense Film Festival fem gange og er i år med i juryen.