Christine Lorentzen

25 år Opvokset i Lyngby nord for København. Bor i Valby og har en kæreste Studentereksamen fra Aurehøj Gymnasium i Gentofte. Går på andet år af basisuddannelsen på Roskilde Universitetscenter og har planer om at læse performancedesign og virksomhedsstudier samme sted. Har arbejdet fem år i reklamebranchen som receptionist, elev og koordinator og har tilbragt nogle måneder som ekspedient i Magasins undertøjsafdeling. Jobbet på ”Vild med dans” er hendes første som tv-vært, men allerede i foråret imponerede hun TV 2’s underholdningsredaktør Gitte Madsen med sin optræden som sanger i talentshowet ”Scenen er din” på TV 2. Er fortsat engageret i forskellige musikprojekter og har sunget og spillet, siden hun var barn. Har også gået til dans i et par år og er blevet undervist i både standard- og latindans, hvilket kommer hende til gode i ”Vild med dans.”