Christinna P. tabte semifinalen

Den nordjyske badmintonspiller spiller sammen med makkeren Joachim Fischer om bronze fredag

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Joachim Fischer ærgrede sig over nederlaget.Foto: Torben Hansen

LONDON:Den danske konstellation startede flot mod kinesiske Zhao og Zhang i et forrygende første sæt, hvor makkerparret kom bagud med 4-3, men siden så man sig ikke tilbage.

Danskerne spillede forrygende, og kineserne fik ikke lov til at få gang i offensiven. Dermed snuppede danskerne sættet med 21-17.
I andet sæt var det dog kineserne, der kom klart bedst fra start. Christinna Pedersen kiksede flere gange ved nettet, go kineserne fik for alvor gang i defensiven med masser af gode opsamlinger og hurtigt spil ved nettet.
Kineserne kom foran med 15-9.
Men her startede danskerne for alvor deres comeback. En forrygende netduel faldt ud til dansk fordel, og pludselig var man tilbage på 14-16. Men kineserne strammede skruen igen og sikrede sig fem sætbolde, og de hev sættet hjem på den tredje.
Danskerne fik første bold i tredje sæt, men en dum fejl af Joachim Fischer gav kineserne mulighed for at trække fra.
Men Fischer kunne selv trække danskerne tilbage og spillede et par forrygende dueller til 5-5. Men pludselig var kineserne i teten. Fem bold i streg til 10-5. Kineserne udbygge yderligere til 12-6, men så lavede danskerne et lille run og kom tilbage på 10-13.
Duellen til 12-14 var forrygende og gav dansk sejr, og generelt var det badminton på højt niveau. De to hold fulgtes ad med kineserne et eller to point foran, men danskerne fik kontakt til 18-18 - og så laver Fischer servefejl, og derefter returneringsfejl af Pedersen - to matchbolde. Danskerne afværger den første, men på den anden går det galt, og Pedersen skyder i nettet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.