Biler

Chrysler indtager verden

Vil du udleve drømmen om "The american way", er Chrysler 300C HEMI svaret på dine bønner

Er det en pansret bil til den amerikanske præsident? Eller er sæderne besat med CIA-agenter på vej på mission? Spørgsmålene toner frem, så snart blikkes kastes i retning af den sorte stationcar. Fronten kunne sidde på en pansret mandskabsvogn, sideruderne er små som skydeskår og hele designet er som snydt ud af næsen på 60ernes amerikanerbiler. Når motorhjelmen åbnes, blotlægges en ordentlig V8-basse med 344 ærkeamerikanske hestekræfter. Det er ikke så mærkeligt, at Chrysler 300 5,7 HEMI Touring er lige så diskret som George Bush på strøgtur i Århus. Den er over fem meter lang og kræver dermed mere parkeringsplads end to Smart-biler til sammen. Million-bil Kromlisterne skinner som bilernes svar på Las Vegas og tandsættet på bilsælgeren vil glimte med, hvis du køber et eksemplar. Prisen for at underskrive købsaftalen om bilernes var på Fort Knox er 1.046.900 kroner. Alligevel giver den valuta for pengene. Ikke mindst til den chauffør, som ikke er typen, der er flov over at køre i en bil, der koster mere end kassedamen tjener på fem år. Og som elsker, når de andre trafikanter kører ind i inderste spor og lader den gigantiske stationcar passere forbi. Når højre fod presser pedalen i bund, kvitterer Chrysler V8 med et brøl, som tilskuerne til Super Bowl næppe kan gøre efter. Topfart begrænset Paradedisciplinen 0-100 km/t på kortest mulige tid gør Detroit-jernet på 6,4 sekunder. Kræfterne får en til at glemme, at man sidder i noget, der ligner en kørende fæstning. I stedet føler man sig hensat til en Boeing 747, der accelererer hen ad startbanen. Legen stopper, når bæstet kører 250 km/t. Som oksekødet i hamburgerbollen kan køreegenskaberne i 300C også følge med kræfterne. Amerikanske biler har traditionelt haft undervogne, der var bløde i knæene. Men ikke denne Chrysler. Allerbedst gør 300C sig på lande- og motorveje, hvor Mercedes-undervognen filtrerer ujævnhederne ud og alligevel giver en vis flyderfornemmelse. Bag rattet føler man sig hensat til en anden verden. Man sidder opret som i en statsmandslimousine, men har ikke det store overblik gennem de små ruder. Helt galt står det til, hvis en cyklist er så fræk at true med et højresving. Så er det med at kigge længe i sidespejlet og vente til han er væk. Mercedes-udstyr Til venstre for rattet er der en enkelt stilk, der sørger for blinklys, viskerne og langt/kort lys. Xenonlygter er standard. Kenderen vil se, at stilken stammer fra Mercedes, som Chrysler har lånt flere komponenter fra. Pladsforholdene er overdådige, både for og bag. Men amerikanerne går ikke i detaljer med kvalitetskontrollen, som de bedste bilbyggere i Tyskland. Hård plast er der rigeligt af. Og isoleringen tillader lidt for meget vindstøj. Bagest noterer man, at lastrummet, på trods af bilens format, ikke er større end sælgerens Ford Mondeo. Her er det stil og udstråling det handler om. Antallet af knapper nærmer sig udvalget af burgerrestauranter i bilens hjemland. De styrer alle elektriske funktioner, som de multijusterbare el-sæder, koncertanlægget med plads til seks cd'er og parkeringssensoren, der hjælper bilen på plads. Hvis du er faldet for den amerikanske fæstning er der nok kun to punkter, som kan få begejstringen til at dale. Turen gennem afskrivnings-guillotinen bliver ikke fornøjelig en fornøjelig udflugt og Chrysler ligger erfaringsmæssigt dårligt, når driftsikkerheden afprøves.