Churchills halve cigar solgt for vildt beløb

En cigar, som Winston Churchill røg halvdelen af i 1947, er blevet solgt for 12.000 dollar på en auktion

Churchills halve cigar. Foto: ritzau/AP
Boston 13. oktober 2017 06:37 - Opdateret 13. oktober 2017 06:38

BOSTON: En ti centimeter lang, halvt røget cigar blev onsdag solgt for hele 12.000 amerikanske dollar - svarende til 75.000 kroner - på en auktion.

Årsagen til det høje prisskilt er, at cigaren tilhørte den tidligere britiske premierminister Winston Churchill. Den legendariske statsmand, der ofte blev set med en cigar i munden, røg halvdelen af cigaren under en rejse til Paris.

En samler fra Palm Beach i Florida stod for indkøbet onsdag. Det skete ved en auktion hos auktionshuset RR Auction, der holder til i Boston.

Churchill, der blandt andet var britisk premierminister under Anden Verdenskrig, røg cigaren 11. maj 1947 i Le Bourget-lufthavnen i Paris.

En britisk pilot ved navn William Alan Turner beholdt den halve cigar efter at have været med til at flyve Churchill til og fra Paris.

Med til indkøbet af cigaren fulgte også et billede af Churchill med cigaren i hånden i lufthavnen. Billedet er signeret af Churchill. Cigaren er af mærket La Corona fra Havana i Cuba, og på cigaren fremgår Churchills navn.

/ritzau/AP

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...