Cimber Sterling har det svært

Flyselskabet Cimber Sterling flyver lidt højere, når det drejer sig om at tjene penge.

Cimber Sterling sætter priserne op for at få flere penge at arbejde med. Sidste øjebliks billetkøb presser likviditeten.
Virksomhedsøkonomi 16. september 2010 12:40

Selskabet regner nu med underskud på driften på 20-80 millioner kroner for året 2010/11 mod et underskud på næsten 300 millioner kroner året før. Men det er ikke, fordi konkurrencen er blevet mindre i flybranchen. Administrerende direktør Jacob Krogsgaard siger til RB-Børsen, at man stadig slås for hver en krone. - Det er en hård konkurrence. Det vil være forkert at sige, at vi ikke skal slås for hver en krone, men vi fastholder vores forventninger om, at vi kan gå i plus i slutningen af regnskabsåret, siger han. Og den hårde konkurrence kommer ikke til at blive mindre i den kommende tid. Og det vil stadig komme kunderne til gode i form af billige flybilletter. - Vi indstiller vores fremtid på, at konkurrencesituationen forbliver på det nuværende meget hårde niveau, siger Jacob Krogsgaard. Første kvartals omsætning i regnskabsåret 2010/11 steg med over 100 millioner kroner til 525,8 millioner kroner. Men det til trods er det stadig vanskeligt at tjene penge. Før skat lyder bundlinjen på et underskud på 13,8 millioner kroner mod et underskud i samme kvartal året før på 15,8 millioner. Hele 2009/10 gav et underskud på 309 millioner. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...