Cimbrernes overmænd indtager Aars

Ny udstilling viser, hvad der gjorde de romerske soldater så frygtede, og hvor tæt Danmark var på at blive en romersk provins.

Kunst 9. marts 2003 07:00

350 kilometer. Så tæt kom den romerske hær på Danmark. En ny udstilling på Museumscenter Aars viser, hvad der ventede de daværende danskere, hvis romerne ikke havde fået en grusom gang smæk af en germansk hær. Udstillingen er bygget op af rekonstruktioner af de romerske soldaters udstyr. Lige fra deres keramiktallerkener til store katapulter, der kan kaste sten og pile flere hundrede meter. Rekonstruktionerne er lavet af Hjemsted Oldtidspark, der ligger mellem Ribe og Tønder. Der har arkæolog og museumsleder Ole Nielsen eksperimenteret med at genskabe antikkens supervåben ud fra fund, antikke billeder og romernes egne beskrivelser. Så de våben, der bliver vist på udstillingen, virker rent faktisk, fortæller museumsinspektør Bjarne Henning Nielsen. - Udstillingen er rettet meget mod børn. Alting skal være så håndgribeligt som muligt. Så man kan få lov til at komme helt tæt på og røre ved maskinerne. De største drenge-magneter på udstillingen er nok en pilekatapult og en stenslynge. Pilekatapulten er en to tons tung konstruktion lavet af egetræ, bronce, jern og og 200 meter reb lavet af hestehaler. Den kan skyde halvanden meter lange pile 200-300 meter væk med stor præcision, og stenslyngen fyrer 3-4 kilo sten lige så langt. Men den mest imponerende romerske opfindelse på udstillingen er ikke lavet af træ og metal, men af kød og blod. De professionelle legionærer var en opfindelse, der ændrede verden. - Tidligere var det adelens sønner, der skulle slås, men de var ikke særligt effektive. Med en professionel hær kunne romerne erobrer meget store områder meget hurtigt. De skulle kunne flytte sig 30 kilometer om dagen med 48 kilo oppakning på ryggen. Til sammenligning så har en nutidig dansk soldat med fuld oppakning kun 35-40 kilo på ryggen, når han går med fuld oppakning. På udstillingen kan man se kopier af soldaternes personlige udstyr. Der er både våben, et lille legionærtelt og et telt på størrelse med et moderne villatelt til officererne. Selv om soldaterne fik en rimelig løn, var en tur i hæren ikke noget at spøge med. Når man skrev under på kontrakten, kunne man se frem til 25 års kampe og traveture gennem Europa og Mellemøsten før man kunne gå på pension. Også romernes modstandere får plads på udstillingen. Det var germanske stammer, der stoppede den romerske fremrykning mod nord. Romerne mistede 20.000 mand i slaget i Teutoburgerwalde ved Osnabrück i år 9. Derefter trak romerne sig tilbage til stillingerne omkring Rhinen, og Danmark gik fri. Germanerne boede i området nord for Rhinen og endnu længere mod nord var cimbrerne. De havde også en finger med i spillet. For det første var cimbrernes hærgetogt ned gennem Europa cirka 114 år f.v.t. en af grundene til, at romerne overhovedet lavede en professionel hær. - Cimbrerne var en pestilens og trussel for romerne, fortæller Bjarne Henning Nielsen. Men efter konsulen Gajus Marius reform af hæren vendte billedet. I 101 f.v.t. fik de endelig has på cimbrerne, der ellers havde slået romerne indtil flere gange. Og erobringstogtet nordpå kunne begynde. Romerne ville frem til Elben, og under Kejser Augustus regeringstid fra 31 år f.v.t. til år 14 kæmpede de sig frem gennem de nordtyske skove. Men det var ikke alle nordboere, der kæmpede mod Rom. - Mange unge mænd fra Danmark tog ned og gik med i den romerske hær. Når de så havde udtjent deres legionærpligt, kom de hjem med nye ideer og indtryk. De nye ideer og indtryk kan ses ved, at der er fundet romerske sølvkrus og våben i danske grave og moser. - Danmark har faktisk den største samling af romerske sværd i hele verden på grund af mosefundene. Når man slog en hær, så ofrede man denne hærs udstyr til guderne ved at kaste det i en mose. Derfor har vi så mange mosefund her i Danmark. Et håndgribeligt eksempel på påvirkningen sydfra også med på udstillingen. En af legionærmodellerne har en kopi af en dolk i bæltet. En såkaldt pugio. Dolken er fundet i en grav ved Horsens. - Hver legion havde sin egen dolk. Så vi kan se at dolken fra Horsens stammer fra en af de legioner, der blev slagtet i Tyskland, forklarer Bjarne Henning Nielsen. Så selvom romerne ikke kom nordligere end Elben har de alligevel sejret på en måde, hævder museumsinspektøren. - De har påvirket både vores tekniske kunnen, vores kunst og vores juridiske system. Man kan spore romernes indflydelse i det hele. Muli Mariani - Marius muldyr, Museumscenter Aars, 9. marts - 4. maj

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...