EMNER

Cirkus Charlie aflyst

} FREDERIKSHAVN: Cirkus Charlie skulle have afsluttet sæsonen med en finaleforestilling i Strandby onsdag aften, men cirkusdirektør Ejnar Trie må beklageligvis aflyse forestillingen. Der er simpelthen faldet for meget regn. Teltpløkkerne skulle have været slået i jorden på boldbanen ved Strandby Skole, men jorden er så blød, at banen vil blive ødelagt, hvis cirkusvognene kører ind på plænen. Sidste forestilling bliver i stedet i Sindal i aften, og der er stadig billetter at få.