Cirkus til afghanske børn

Latter skal kurere afghanere for krigstraumer

KABUL:I et land, hvor 97 procent af alle børn under 16 år ifølge FN har været vidner til vold, og hvor to ud af tre børn har oplevet en nær pårørendes død, er der ikke så meget at grine af. Det måtte der gøres noget ved, mente iransk-danske David Mason, da han i foråret 2002, vendte tilbage til Afghanistan få måneder efter Taliban-styrets fald. Og siden dette forår har hans Mobile Mini Circus for Children (MMCC) optrådt for over en kvart million børn. 23 års krig har gjort behovet for genopbygning af landet uendelige. Men for David Mason er der mere end noget andet brug for, at de børn, der er vokset op med krig og elendighed, bliver i stand til at skabe en fremtid uden nye konflikter. Det bliver de gennem grin. Masser af grin, mener han. - For mig er latteren den bedste helbredelse. Den bedste medicin mod de traumer, som krige fører med sig, fortæller den 38-årige David Mason. Som 22-årig flygtede han selv fra Iran til Afghanistan, hvor han boede i halvandet år. Via Pakistan endte han i 1992 i Danmark som FN-flygtning. Da han i foråret 2002 kom tilbage til Afghanistan var det uden en krone på lommen. Den første udfordring blev derfor at skaffe penge til cirkusprojektet. Månederne gik med en masse fine løfter, men uden at der kom penge i kassen. Det var en beskeden donation på 1000 dollar, der fik projektet skudt i gang. For de penge kunne David Mason tage til Pakistan og købe teatermasker, klovneudstyr og legetøj i forskellige afskygninger. Og med disse ting kunne han starte en række aktiviteter for og med afghanske børn. Blot fire uger senere havde MMCC sin første offentlige optræden i samarbejde med teatret i Kabul. Siden er Mobile Mini Circus for Children blevet en egentlig forening med forankring i Danmark. Blandt foreningens bidragydere er i dag blandt andre Center for Kultursamarbejde med Udviklingslandene, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Artist Forbund, Politikens Fond, BUPL (Forbundet for pædagoger og klubfolk), Pædagogisk Medhjælper Forbund og Himmelblå Fonden. Takket være deres bidrag kunne det mobile minicirkus og dets syv ansatte for knap to måneder siden rykke ud i en stor, gulkalket villa i bydelen Kartia See, der ligger i Kabuls sydvestlige udkant. Her knokler alle mand med indretningen af et børnekulturhus, som ud over at fungere som base for det mobile minicirkus blandt andet skal indeholde biograf, workshops og legepladser. Og her skal børnene selv være med til at definere, hvad der skal ske. Når der er cirkusforestilling, rygtes det, som det også er sket denne lørdag som en løbeild blandt kvarterets unger. Der er derfor ingen grund til at ofre penge på at sætte plakater op eller på anden måde reklamere for forestillingen. Og allerede en time inden forestillingen går i gang, står flokke af forventningsfulde unger parat uden for den hvide mur, som omkranser børnekulturhusets store have. En af skuespillerne i dagens forestilling er Hamid. Inden Taliban-styret fik magten i Afghanistan i 1996, arbejdede han som skuespiller på Takamul-teatret i Kabul. Men talibanerne betragtede alt, hvad der havde med kultur at gøre, som "uislamisk", og derfor blev alle landets teatre lukket. Koncertsale og biografer blev også lukket. Hamid selv flygtede sammen med sin familie til Pakistan og vendte først tilbage til Afghanistan et halvt år efter Taliban-styrets fald. Hamid er glad for igen at kunne arbejde som skuespiller. Men mest af alt er han glad for at arbejde med børn. - De børn, vi møder, når vi optræder her eller rundt omkring i landet, har aldrig set andet end krig. Så for mig handler det først og fremmest om at gøre dem glade. Og dernæst om at dele den viden, jeg har, med dem, siger Hamid. Ifølge Hamid har MMCC fået en meget varm modtagelse i Afghanistan. - Folk er meget glade for det her projekt. Men vi er også den eneste organisation, som arbejder med børn på den her måde, hvor leg og lærdom smelter sammen, fortæller Hamid, som ud over selv at optræde i forskellige roller underviser børnene i at optræde, at lave dukker og tøj til dukker, at gå på stylter og i forskellige former for sport. Det sker på de workshops, som er knyttet til cirkusforestillingerne. Latter og lærdom smelter også sammen under selve forestillingerne. Når artisterne i MMCC optræder, er det nemlig både sjov og alvor. Selv om det sjove spiller hovedrollen, så indgår der i alle MMCC's aktiviteter undervisning i vigtige emner som, hvordan man undgår at blive ramt af en landmine, hvorfor man skal børste sine tænder, og hvorfor man skal vaske sine hænder, så man ikke får ondt i maven. Diarré er den sygdom, der er skyld i flest dødsfald blandt børn i Afghanistan ,selv om det er en af de sygdomme, der er lettest at forebygge. Denne lørdags opbyggelige indslag handler om en dreng, som aldrig nogen sinde vasker sig. Han er møgbeskidt. Det samme er hans tøj. Og derfor har han ondt i maven. Først da han bliver vasket og kommer i et sæt skinnende rent tøj, har han ikke ondt i maven længere. En konstatering, som udløser et jublende bifald blandt de hundredvis af børn, som er stimlet sammen på jorden omkring den farvestrålende scene. I MMCC er det aldrig underholdning blot for underholdningens skyld, understreger David Mason. - Vi fortæller børn en masse nyttige ting, om hygiejne, om ernæring, om landminer, om fred og forsoning. Men vi taler børnenes sprog. Som i forestillingen med elefanten, der har fået en dårlig tand, fordi den ikke har husket at børste tænder hver dag. Hvis du blot giver børn en række formaninger, så har de svært ved at huske alle de ting, som de skal. Men hvis du sætter dem ind i en ramme, som de kan forholde sig til, så husker de dem meget nemmere, påpeger David Mason. Det var i Pakistan på gennemrejse fra Vietnam til Danmark, at David Mason kom på ideen til et mobilt minicirkus for børn. I Peshawar nær den afghanske grænse var han i tæt kontakt med de afghanske flygtninge og deres børn. Og det var synet af disse børn, der legede med drager, der inspirerede ham. Drageflyvning var i Afghanistan under Taliban-styret strengt forbudt. - Langsomt formede ideen om MMCC sig. Jeg ville lave et cirkus uden dyr, men med glæde, performance, overraskelser, farver og lys. Alle de ting, som gør børn glade, fortæller David Mason. Som meddirektør i det mobile cirkus har han den danske journalist Berit Mühlhausen. Inden hun rejste til Afghanistan, arbejdede hun i et år ulønnet for MMCC i Danmark, hvor hun forsøgte at skrabe penge sammen til projektet. For David Mason og Berit Mühlhausen er målet med MMCC at udvikle en bæredygtig afghansk organisation, som på få år er i stand til at køre helt af sig selv. - Min mission er ikke at lave en gang underholdning og så tage hjem. Jeg vil lave en institution, som kan køre uden mig. Og som kan gøre millioner af børn glade. Jeg forsøger at plante en hel masse frø, som kan vokse op og blive til masser af grin, siger David Mason. /ritzau/