Ukraine

Cirkusbobleri på en travl lørdag

ØSTER HURUP: Lørdag kunne godt gå hen og blive en rigtig travl dag i Øster Hurup. Ikke bare kikker sommeren forbi, der er også både folkevognstræf i midtbyen med indvielse af Øster Hurup Byscene og cirkus om aftenen i Fruerlundparken. Mødet imellem mændene i de luftkølede folkevogne begynder om formiddagen med borgmestertale af Karl Christensen, følges op af en anden tryllekunstner, inden Løgstør Showband underholder samtidig med, at bilerne og deres chauffører tager sig tur rundt i det himmerlandske. Klokken 16 er der pokaloverrækkelse, og så kan man akkurat nå hjem og trække i cirkustøjet, inden at akrobater fra Moldavien, pauseklovne fra Rusland, en engelsk komiker, en hundedressør fra Ukraine, danske cykelakrobater og mange andre er klar til Cirkus Dannebrog 27. og tredjesidste forestilling i det nordjyske denne sommer.