Citater fra ofre for naturkatastrofen i Asien

Naturkatastrofer 30. december 2004 05:00

Hongkong, onsdag /ritzau/AFP Citater fra ofre for naturkatastrofen i Asien - Jeg troede, at mine forældre ikke ville have mig mere. (Seks-årig pige fra Taiwan, Yeh Chia-ni, som blev reddet efter at være blevet skilt far sin mor, og som overlevede en massiv flodbølge på feriestedet Phi Phi i Thailand. - Folk skreg og børn skreg overalt omkring os: "hjælp, hjælp". Og efter et par minutter hørte man ikke børnene mere. (Den tjekkiske supermodel Petra Nemcova, der klyngede sig til et palmetræ i otte timer på det ødelagte feriested Khao Lak i Thailand). - Alting blev jævnet med jorden. Det var som om en atombombe var blevet spærngt på stedet. Jeg har set lig før, men intet som dette. Vi har opgivet at tælle. Det var ødelæggelser af bibelske proportioner. Den britiske turist Al Howard, der mirakuløst overlevede på en af Indonesiens nordvestlige øer, Pulau Weh. - Vandet fra den første bølge forsvandt, men kom derefter tilbage med frygtelig fart. Den svenske skistjerne Ingemar Stenmark, der løb for livet, da han så en kæmpemæssig flodbølge komme mod sig i Khok Kloi - ud for Phukets kyst. - Åh Gud! Hvorfor har du taget min søn fra mig? (En grædende kvinde, der mistede sit barn ved det lille indiske fiskerleje, Valainkani.) - Til sidst havde vi ikke engang plastre tilbage. (Lægen Manorie Talgaswatta, der arbejdede med døde og kvæstede fra katastrofen på et distriktshospital i Tangalle i Sri Lanka.) - Jeg frygter, at der vil være tusinder og atter tusinder, hvis ikke titusinder flere ofre, end der tales om nu. (FN's generalsekretær, Kofi Annan, om antallet af dødsofre) - Der er en risiko for, at mindst lige så mange kan dø som følge af epidemier, som nu er døde som følge flodbølgen. ( David Nabarro fra Verdenssundhedsorganisationen WHO) - Det var et mirakel midt i katastrofen. ( V. V. Bandhopadhyay, øverstkommanderende på den indiske luftbase på øen Car Nicobar, efter at en 13-årig pige blev fundet i live efter at have klynget sig til en trædør i Det Indiske Ocean.) - Vi har været så heldige. Jeg ønsker ikke at komme til Thailand igen. Jeg vil glemme det. (Heidi Kosian, tysk turist fra Hamburg, der overlevede ødelæggelserne af hotellet Sofitel Magic Lagoon i Khao Lak.)

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...