Citater rodet sammen

10. februar 2005 05:00
LYKKETOFT: Det kan godt være. at den afgående socialdemokratiske formand, Mogens Lykketoft, i tidens løb har sagt noget uforståeligt og meningsløst. Men "man kan også gøre et skarn uret". 9.2. citeres Lykketoft for i sin afskedstale at sige: "Sejren har mange fædre, men nederlaget er for alvor løst!" Lykketoft er ikke dum, og sådan noget meningsløst sludder kunne han ikke finde på at sige; fejlciteringen må være en journalists ansvar. Hvad Lykketoft sagde var:"Sejren har mange fædre, men nederlaget er faderløst!" Her sammenblandede han dog to forskellige udsagn. Efter katastrofen ved Svinebugten den 17. april 1961 sagde John F. Kennedy: "Sejren har mange fædre, men nederlaget har kun én". Udsagnet skulle give udtryk for, at Kennedy påtog sig ansvaret for det fatale nederlag. Det var vel egentlig det, Mogens Lykketoft også ville gøre efter socialdemokraternes valgnederlag. Men han kom til at blande sit udsagn sammen med et andet: "Sejren har hundrede fædre, men nederlaget er forældreløst!" Det blev formuleret af den italienske grev Galeazzo Ciano (1903-44). Han var Mussolinis svigersøn, men trods det han blev henrettet af Mussolinis tilhængere.
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...