Hjørring

City Lines gode fødselsdag

City line ser ikke ud til at være blevet ældre. Se bare fotoet her, som er fra 1997. Arkivfoto: Hans Ravn

City line ser ikke ud til at være blevet ældre. Se bare fotoet her, som er fra 1997. Arkivfoto: Hans Ravn

HJØRRING:City Lines 15 års fødselsdag forleden blev en kæmpe succes. Jeg har aldrig oplevet, at der har være så mange til hendes fødselsdag de foregående år. Hvor er det skønt at kunne være med til at lave et arrangement som dette. Bare det at se de mange forventningsfulde barneansigter gør en glad. Handelschef Søren Kærholm har ellers fri om lørdagen, men han møder gerne op alligevel, for han ved godt, at tingene ikke kommer af sig selv. Der skal jo være noget at komme efter, og det må der jo have været, når man tænker på alle de mennesker, der mødte op. City Line fik en kæmpe fødselsdagsgave, og indholdet i pakken,- som var vingummibamser delte hun ud til alle børnene. Så var der kakaomælk og kagemand til alle. Der var også sukkerfri til diabetesbørn. Desuden var der en mekanisk hest, som hed Gallop. Den kunne vrinske, vippe med ørene, baske med halen og ryste på hovedet. Det synes børnene var sjovt, – og så fik de friske hestepærer. City Line havde også inviteret otte af sine bedste dyrevenner til fødselsdagen. Der var både Lillebror, Rasmus Klump, Frønse. Kænguruer, osv. Da det var ovre, kunne børnene få en tur i Krummes Citytog. Der var virkelig trængsel på " Hovedbanegården" på Springvandspladsen. Det var lidt hårdt i den varme, men det glemmer man, når det hele gik så godt.