Civilingeniør blev pizzabager i skattely

Ann-Louise Steinicke er restauratør i Monaco. Hun ville ellers bare lære lidt fransk

Monaco emmer af luksus og ekstrem rigdom. Lave person og virksomhedsskatter gør livet lidt lettere for dem, som vælger at bosætte og arbejde i det lille fyrstendømme. Foto: Scanpix

Monaco emmer af luksus og ekstrem rigdom. Lave person og virksomhedsskatter gør livet lidt lettere for dem, som vælger at bosætte og arbejde i det lille fyrstendømme. Foto: Scanpix

MONACO:Bare en sæson. Og så lære lidt mere fransk. Med det spinkle håb i bagagen forlod civilingeniør Ann-Louise Steinicke i 2004 Frederiksberg og rejste til Monaco. Hun var træt af Danmark. I dag taler hun både fransk og italiensk og driver egen restaurant på den centrale Place d`Armes for foden af klippen med fyrstepalæet. - Da jeg kom hertil, var planen, at jeg skulle arbejde her på Pizza Pino en enkelt sæson. Men jeg er her endnu, siger Ann-Louise, der i mellemtiden har skiftet efternavnet ud med Zani. Kærlighedens veje er uransagelige. Restaurantens italienske pizzakok Samuele fik øje på civilingeniørens lyse hår og blå øjne, og spiren var lagt til en fremtid sammen i det lille fyrstedømme. Da indehaveren af restauranten året efter ville sælge, slog Ann-Louise og hendes italienske mand til. Men det var ikke kun med hjælp fra Monacos banker, at de blev selvstændigt erhvervsdrivende i Monaco. - Jeg lånte også penge i en dansk bank, som heldigvis troede på idéen. Hernede er bankerne ikke forvænte med at skulle låne penge ud til at starte en virksomhed. Folk har tilsyneladende normalt kapitalen på plads, før de bliver selvstændige, fortæller Ann-Louise Zani. I to år har hun og ægtefællen drevet Pizza Pino. I denne sommer er de seks ansatte til at holde biksen kørende fra klokken 10 om formiddagen til et time efter midnat. Men det er hårdt slid med en arbejdsdag på 12-15 timer alle ugens syv dage. - Vi har en meget travl hverdag. Hernede går folk meget ud og spiser, og til frokost, som hernede varer halvanden time, kommer der typisk mange forretningsfolk på restauranten. Til aften kommer mange familier, fordi pladsen foran er lukket for trafik, og børnene kan lege der frit, fortæller Ann-Louise Zani. Godt erhvervsklima Ser hun bort fra, at Monacos banker var lidt vrangvillige til at hjælpe parret i gang som selvstændige, er hun til gengæld godt tilfreds med erhvervsklimaet. Personlig indkomst er skattefri, og der skal kun betales skat af omsætningen i forretningen, efter at udgifter til råvarer er trukket fra. - Af omsætningen i selve restauranten betaler vi 19,6 procent og af menuer og drikkevarer, som kunderne henter ud af huset, betaler vi 5,5 procent af omsætningen. Det er gode vilkår for en lille familievirksomhed, som den vi ejer og driver. Det er bedre end for en tilsvarende virksomhed i Danmark, mener hun. Monaco summer af mange nationaliteter, og om sommeren kommer der også mange turister til. Det giver muligheder for at tjene gode penge. - Det er den energi, der sammen med følelsen af at være selvstændig, driver værket, også selv om vi lægger mange timer i det, siger Ann-Louise Zani. Det internationale miljø har også en bagside for de fastboende, fordi det trækker priserne op. Mens mindretallet - de indfødte i Monaco - lever under særligt beskyttende regler i samfundet, der giver dem fortrinsret til eksempelvis billige boliger, må udenlandske tilflyttere betale fuld pris. - Der er en meget stor procentdel hernede, som har rigtigt mange penge, og tilstedeværelsen af dem er med til at trække priserne op for alle, siger Ann-Louise Zani. Hårdt arbejde Hverdagen er ikke luksus og glamour for den danske restauratør. Sommervarmen lokker til en svømmetur i Middelhavet, men det har hun kun prøvet en gang - det var da hun kom til Monaco i 2004. Siden har forretningen taget al hendes tid, og det er også gået ud over vennerne, som hun ikke har haft så meget tid til at dyrke. - Jeg er overbevist om, at det her er en rigtig indsats. På sigt om fire-fem år håber jeg at få noget mere fritid, siger Ann-Louise Zani, der ikke har besøgt Danmark i to år. På spørgsmålet om hun savner Danmark, kommer svaret prompte: - Ja, meget. Jeg savner venner og familie i Danmark, jeg savner de lune sommeraftener, hvor man kan grille ude til midnat. Der er mere luft og natur end hernede. Jeg savner duften af græs, og det at kunne gå ud med vennerne og få en øl på dansk manér. Men ville jeg flytte tilbage og bo i Danmark, når det kom til stykket? Det tror jeg alligevel ikke. Jeg er meget tilfreds med, hvordan det går her./ritzau/

Forsiden