EMNER

Civilisationer i krig

"Civilisationer i krig" Trods titlen handler dette spil ikke om den meget omtalte ”civilisationskamp” mellem vesten og islam. Her gælder det et opdigtet opgør mellem fire historiske civilisationer: Grækerne, romerne, ægypterne og perserne.

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

* FOTO6b- (små soldater - INGEN BILLEDTEKST - KUN TIL PYNT/FYLD)

Hver civilisation råder over et par helte med særlige egenskaber. For eksempel kan Julius Cæsar tilkalde katapultangreb, mens den skønne Kleopatra kan lokke fjendens soldater over på sin side. Du kan også hyre særlige rådgivere, som hjælper med at indføre ny teknologi. Alt dette er dog lette variationer over genrens kendte mekanismer. Grundlæggende følger spillet den klassiske opskrift, hvor man høster ressourcer, bygger baser og bereder sig på det endelige opgør mod fjenden, der starter i modsatte ende af kortet. Krigselefanter Grafikken er en meget blandet oplevelse. På nogle punkter er detaljegraden næsten overvældende flot, men her er også grove overflader og klodsede animationer. Kontrollen med kameraet er usædvanlig fri. Med musen kan man hive sig helt ned i øjenhøjde med de kæmpende, hvor man har flot udsigt til de dramatiske sammenstød. Brændende pile og klippestykker suser om ørerne på de trampende krigselefanter. Du kan endda overtage den direkte styring over din helt i noget, der ligner et 3D-kampspil. Men det er desværre en rodet affære, hvor man render rundt og klikker vildt med musen. Flot men forvirrende - og derfor et fremmedelement i et strategispil, der jo forudsætter et vist overblik. Det bliver hurtigt trivielt at styre helten, men han er så stærk, at det ofte er nødvendigt for at vinde de store slag. Spillet er blodigt ud over det sædvanlige for genren. Det skildrer en tid, hvor fjendens undergang ikke blot formidles med en prik, der slukkes på radaren - men på nærmeste hold med sjaskende blod og heftig rallen fra de sårede. Opstyltet Nogle gange bliver det så overdrevet, at der går rent Monty Python i den. Mellemsekvenserne virker også ufrivilligt komiske med opstyltet dialog og hærførere, der bevæger sig som om, de havde lavet i rustningen. Den platte kampagne kan undgås ved at spille enkelslag mod computeren (”skirmish”) - eller søge levende modstandere på nettet. Vi slipper dog ikke for de sædvanlige genre-fejl, som spillet langt fra løser. For eksempel har enhederne svært ved at finde rundt på kortet, og ofte hænger de fast i landskabet. Det fungerer bedre til søs, hvor der også er knap så meget klumpspil over kampene. Og så er det sjovt at borde fjendens skibe på bedste sørøvermaner. Men trods de momentvis gode takter er Rise & Fall et lidt for uharmonisk genremiks. Spillets storhed er de flotte, episke slag. Dets fald er det ringe overblik og de kiksede action-scener.