CL-kongen fra land med sejr

Mourinho åbner sin Champions League-kampagne med Real Madrid med sikker, men for lille sejr. Ibrahimovic dobbelt målscorer i Milan-sejr.

Real Madrid's Argentinian forward Gonzalo Higuain celebartes after Ajax's defender Vurnon Anita scored an own goal during their Champions league group G football match at Santiago Bernabeu stadium in Madrid on September 15, 2010. AFP PHOTO / JAVIER SORIAN. (Foto: JAVIER SORIANO/SCANPIX DANMARK 2010)
Fodbold 16. september 2010 00:50

Det var tæt på absurd, at sejren ikke blev større, da Real Madrid og træner José Mourinho onsdag åbnede årets Champions League med en 2-0-sejr over et på alle måder harmløst Ajax Amsterdam-hold, hvor Christian Eriksen spillede de sidste seks minutter. Med en bunke af brændte chancer var Real Madrid sin egen værste fjende, fordi man med stillingen 1-0 helt frem til 17 minutter før tid balancerede med risikoen for en hollandsk tyveriudligning. Først da punkterede Higuain med sit ripostmål til 2-0 kampen. Men en sejr blev det altså til for den nye Real Madrid-træner José Mourinho, der ikke mindst er hentet til det spanske for omsider at sikre Real Madrid noget succes i mesterturneringen. Mourinho er ganske enkelt kongen af Champions League efter at have vundet turneringen med både Porto og Inter, og nu har han fået til opgave at få resultaterne til at harmonere med selvforståelsen i Real Madrid. Sådan har det ikke været de seneste seks sæsoner, hvor holdet ikke er kommet længere end 1/8-finalerne. I puljens anden kamp leverede AC Milans Zlatan Ibrahimovic varen, da han på tre minutter midtvejs i anden halvleg lavede to kasser for sin nye arbejdsgiver. Det rakte til en 2-0-sejr over Auxerre. Sidste års finalister fra Bayern München åbnede årets turnering med en hjemmekamp mod AS Roma, og her blev de to tyske VM-helte Thomas Müller og Miroslav Klose matchvindere for tyskerne med to sene mål til en sejr på 2-0. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...