Clattenburg dømmer EM-finalen mellem Frankrig og Portugal

Det har været en travl sæson for topdommeren Mark Clattenburg, som på søndag skal passe fløjten i EM-finalen.

8. juli 2016 10:06

Engelske Mark Clattenburg får æren af at dømme søndagens EM-finale mellem Frankrig og Portugal. Det offentliggjorde Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) fredag formiddag.

Clattenburg havde også ansvaret i årets Champions League-finale og bliver den anden dommer, som dømmer finalen i de to største turneringer i Europa i samme sæson.

Pedro Proença gjorde det i 2012. Clattenburg, som er vant til at dømme topkampene i den engelske Premier League, dømte også årets FA Cup-finale i England.

Den 41-årige dommers team består af assistenterne Simon Beck og Jake Collin, Anthony Taylor og Andre Marriner. Ungarske Viktor Kassai bliver finalens fjerdedommer.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...