Claus Hjort om overgreb på fange: Det er uacceptabelt

Krigens love skal overholdes, siger forsvarsministeren om, at en IS-fange i Irak blev mishandlet.

Regeringen fremlægger udspil til nyt forsvarsforlig Foto: /ritzau/Tycho Gregers/arkiv
14. november 2017 16:24 - Opdateret 14. november 2017 17:25

- Det er helt uacceptabelt.

Det siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), efter at det er kommet frem, at danske jægersoldater har set en tilfangetagen IS-kriger i Irak blive tildelt stenkast, skaller, stød og slag med gevær af menige soldater.

Soldaterne kom angiveligt fra den irakiske hær, oplyser Forsvaret.

Ifølge Claus Hjort Frederiksen var det ikke muligt at identificere, hvilken specifik enhed de irakiske soldater tilhørte.

De danske soldater overværede episoden, men vurderede, at man ikke kunne gribe ind, fortæller forsvarsministeren. Og de danske soldater kunne heller ikke finde en overordnet, som kunne stoppe overgrebet.

- Vi har ikke kunnet identificere den gruppe. Vi er meget tydelige over for de irakere, vi træner. Krigens love skal overholdes, siger Hjort Frederiksen.

Episoden fandt sted for godt en uge siden i i den irakiske by Al Qaim.

Jægersoldaterne var sammen med den irakiske al-Furat-brigade i gang med en offensiv mod Islamisk Stat, da de blev vidner til mishandlingen.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...