Clausen spørger til drabssag

NORDJYLLAND:Oplysninger om, at der har været ringet til politiet fra den dræbte 17-årige Monika Skærbæk Olsens lejlighed flere gange, i timerne op til drabet, får nu Enhedslistens folketingsmedlem, Per Clausen til at kræve en redegørelse for forløbet. - Justitsministeren må sikre, at der gennemføres en undersøgelse af forløbet, siger Per Clausen. - En uvildig undersøgelse er nødvendig, både for at undgå myter om forløbet og for at vi kan være sikre på, at få alle relevante oplysninger frem, siger Per Clausen, der vil tage sagen op overfor justitsministeren mandag.