Clematis fra nord til syd

12. december 2004 05:00

?Jeg har et spørgsmål angående en Clematis, Nelly Moser. Ifølge min afdøde mor bragte hun den fra Århus til Sønderjylland. Her har den flyttet med hende et par gange mere, og efter hendes død, fik min svigermor den. Siden hen da min svigermor flyttede, fik jeg den. Nu har jeg så haft den i en del år, og vil gerne have den med mig, når jeg skal flytte. Kan jeg flytte den nu i november? Hvordan gør jeg, skal rødderne og/eller toppen beskæres? Lise Nielsen. !Du kan sagtens flytte den her i november, så længe du kan komme i jorden. Beskær den først ned til tyve centimeter og grav den så op, så du får så meget rod med som muligt. Så vil den hurtigt vokse til igen og den vil såmænd tilmed have godt af en foryngelseskur. Lars Lund

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...