EMNER

Coaster må sejle igen

Trods en bule har coasteren Marion K fået grønt lys af Søfartsstyrelsen.

Marion K har fået lov til at sejle videre trods en lille bule. Foto: Henrik Bo

Marion K har fået lov til at sejle videre trods en lille bule. Foto: Henrik Bo

Coasteren Marion K, der har ligget for tvunget anker i Aalborg Havn, er nu frigivet igen. Tidligere på ugen var den stødt på grund, den havde påsejlet Aggersundbroen og den var tæt på at sejle ind i Limfjordsbroen. Derfor skulle den inspiceres af Søfartsstyrelsen. Samtidig har politiet undersøgt om kaptajnen sejlede i spirituspåvirket tilstand. Det viste sig dog, at han var ædru. Må sejle i en måned Søfartsstyrelsens inspektion af skibet viste, at skibet havde fået en lille bule efter grundstødningen, men det forhindrer dog ikke, at skibet godt kan sejle videre. - Den har fået en måneds sejladstilladelse, men den skal ind til undersøgelse senere, fordi man under inspektionen har set, at der var en lille indtrykning i skibet. Men man har sagt god for den, og derfor er den blevet frigivet til videre sejlads, fortæller stabsvagten ved Søværnets Operative Kommando.