Cocu vil bruge Rooney fra start i det nye år

Wayne Rooney er skiftet til Championship-klubben Derby, hvor han er klar til sin debut.

34-årige Wayne Rooney har spillet 120 landskampe for England og scoret 53 mål.

34-årige Wayne Rooney har spillet 120 landskampe for England og scoret 53 mål.

DERBY:Fodboldklubben Derby fra den næstbedste engelske række har fået lidt af et trækplaster ind i form af angriberen Wayne Rooney.

I august blev det offentliggjort, at Rooney ville skifte til Championship-klubben, men først fra januar er han spilleberettiget.

Den tidligere landsholdsangriber er klar til at blive brugt fra start, mener Derby-manager Phillip Cocu.

- Hvis en spiller med de kvaliteter, den karriere og erfaring, som Rooney har, er til rådighed, skal man være glad for, at han er her.

- Han er i form, og han kan starte, men han har brug for et par kampe. Forventningerne vil være høje, når han begynder at spille, men vi skal give ham et par kampe til at bygge spilletid op og komme ind på holdet, siger Cocu ifølge nyhedsbureauet AFP.

Derby tabte i sidste sæson den store oprykningsfinale til Aston Villa under manager Frank Lampard, og i den igangværende sæson har holdet skuffet.

Efter 25 kampe ligger Derby blot nummer 17, selv om holdet mandag besejrede Charlton 2-1.

34-årige Wayne Rooney er kommet til Derby i en dobbeltrolle. Foruden sin plads på fodboldbanen er han blevet en del af trænerstaben.

Rooney havde sin storhedstid i Manchester United, hvor han spillede fra 2004 til 2017. Siden gik turen til Everton og amerikanske DC United uden den store succes.

Han har spillet 120 landskampe for England og scoret 53 mål.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.