EMNER

Codanhus sat til salg

Salgsprisen på 125 millioner kroner kontant afskrækker tilsyneladende ikke potentielle købere af Codanhus, som rummer Hjørring Kommunes centraladministration.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Codanhus set fra Springvandspladsen. Foto: Bent Bach

125 millioner kroner kontant er nemlig prisen, som pensionsselskabet SEB Pension forlanger for en af Hjørrings centrale og markante bygninger. - Vi har allerede sendt materialer til flere interesserede og forhandler allerede med én, siger erhvervsmægler Arne Kærgaard fra EDC Erhvervsmægler Poul Erik Bech i Aalborg, som står for salget. Codanhus har - siden opførelsen i 1971 - haft to store lejere, som har sat sig på hovedparten af de godt 14.000 kvadratmeter. Hjørring Kommune lagde fra starten sin centraladministration med borgmesterkontoret i Codanhus. Føtex rykkede ind ved samme lejlighed. Indtil 2007 husede bygningen også Hjørring Bibliotek, der nu er flyttet til Metropol. Foruden Føtex og Hjørring kommune har også Nordjyllands Implantatcenter ved tandlæge Ole Toft-Hansen, samt tøjforretningen Christian i Søndergade lejet sig ind. Desuden er der otte lejligheder med egen altan på toppen af bygningen ud mod Nørregade. Der hører desuden kælder og 33 parkeringspladser i gården til bygningen. Huset er på godt 14.000 kvadratmeter, eksklusiv kælder.