Coloplast retter op på skuffende første kvartal

Coloplast løftede resultatet en smule i andet kvartal, så man nu ligger på linje med de udmeldte forventninger

Coloplast er på ret kurs igen efter et skuffende første kvartal i selskabets forskudte regnskabsår.

C20-selskabets organiske vækst for andet kvartal endte på otte procent, og dermed er der rettet op på første kvartals skuffende vækstrate på seks procent.

- Vi lander derfor på en vækst for halvåret på syv procent, hvilket er på linje med vores forventninger, siger administrerende direktør Lars Rasmussen i en pressemeddelelse.

Han er blandt andet positivt overrasket over udviklingen i Frankrig og Italien, og de europæiske markeder præsterede over en samlet kam en vækst på fem procent.

Coloplast forventer fortsat en organisk omsætningsvækst på 8-9 procent i regnskabsåret og en Ebit-margin på 34 procent.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.