Color Line vil ikke følge i Stenas kølvand

Det svenske rederi tilbyder frivillig promilletest til lastbilchauffører

Steffen Bek
Co­lor Line har in­gen pla­ner om at ind­fø­re al­ko­hol­test af last­bil­chauf­fø­rer som kon­kur­ren­ten Ste­na Line gør. ar­kiv­fo­to: Bent Bach
EMNER 3. august 2007 06:00

HIRTSHALS: - Vi kan ikke være barnepige for chaufførerne. Det må være deres eget ansvar. Sådan lyder meldingen fra Color Lines direktør i Danmark, Jakob Jensen, til ideen om at alkoholteste lastbilchaufførerne, inden de kører om bord på rederiets færger. Konkurrenten Stena Line har netop besluttet at indføre en frivillig alkoholtest på ruterne fra Frederikshavn til Göteborg og Oslo. Det sker efter at medierne har haft fokus på lastbilchauffører, som er kørt til eller fra borde med en alt for høj promille. Ifølge DR Nordjylland har kun få chauffører benyttet alkometrene på den korte tur til Göteborg, men på den 12 timer lange nattur fra Oslo til Frederikshavn har det været i brug flere gange, men ingen af chaufførerne har tilsyneladende haft for meget sprit i blodet, for Stena Line har ikke kørt lastbiler i land for chaufførerne. Color Line tilbyder dog også chaufførerne at køre deres lastbil til eller fra borde, hvis det skønnes at være nødvendigt. Fra sag til sag - Det beror altid på en konkret vurdering, men vi tilbyder at køre lastbilerne til og fra land, hvis vi skønner det er nødvendigt, eller hvis vi bliver bedt om det, siger Jakob Jensen. Egentlig promilletest med alkometre er der dog ingen konkrete planer om. - Der vil altid være nogle som falder i både privatbilister og erhvervschauffører, men jeg er sikker på, at bevidstheden om konsekvenserne ved at køre med for meget sprit i blodet afholder en stor del fra det, siger Jakob Jensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...