Colorprint køber stor konkurrent

Det østjyske arktrykkeri Scanprint Holding i nordjysk eje

Virksomhedsøkonomi 3. september 2004 06:00

Det store nordjyske trykkeri Colorprint har købt aktierne i konkurrenten Scanprint Holding A/S med tilhørende datterselskaber. Købet gør virksomheden til Nordens ledende i både rotationss- og arktryk Scanprint blev grundlagt i 1968 af Morgenavisen Jyllands-Posten A/S og blev selvstændig i 1997, da ledelsen købte aktierne. Virksomheden består i dag af selskaberne Scanprint A/S, Brandpunkt A/S samt Carstens Bogbinderi A/S. Med en omsætning på 140 mio. kr. og en balancesum på 97 mio. kr. er Scanprint et af Danmarks største ark-trykkerier og beskæftiger 114 medarbejdere.Det er kvalitetscertificeret i henhold til ISO 9001, miljøcertificeret i henhold til ISO 14001 og EMAS-registret og godkendt til tryksager med svanemærket. Virksomheden har i gennemsit over i de sidste fem år haft et underskud på 0,6 mio. kr. årligt. Trykkeriet fortsætter under samme navn og selskab og vil indgå i Color Print-koncernen med på linje med trykkeriet Phønix i Århus, som Colorprint købte for to år siden. - Color Prints målsætning om at blive totalleverandør er nu nået, men vi stopper ikke her og vil vil fortsætte med at udvikle og udbygge koncernen, oplyser addm. direktør Eigild B. Christensen. Hvordan det påvirker årsresultatet vil virksomheden ikke vurdere endnu, men forventer fortsat et ordinært resultat før skat på 25-28 mio. kr. for 2004-05.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...